Køb roligt alle dine julegaver nu - vi har 365 dage returret

10 trænings tips til at optimere din træning

Ønsker du at få det optimale ud af din tid, når du træner?

Er du typen, som træner meget, men ikke føler du opnår de resultater, du gerne vil? Og mener du derfor, at træning af og til er spild af tid?
 

Måske skyldes det, at du ganske simpelt ikke udnytter din tid optimalt, når du træner. Med de rigtige strategier kan du optimere dine træningsresultater.

Lad os slå det fast med det samme: Vi lever i en tid, hvor netop begrebet tid er noget af det mest dyrebare, vi ejer. Flere mener ikke, at de har tid til at træne, selvom træning altid bør være noget, som du har tid til. Når du afsætter tid til træning, er det derfor altafgørende at få det bedst mulige ud af dine anstrengelser. Her er nogle af de fælder, som du skal undgå, når du træner.

1.      Lette vægte og masser af gentagelser
Hvis dit formål med din træning er at opbygge muskelmasse og optimalmuskelstyrke, så skal du tænke over, hvor mange gentagelser, du laver, når du styrketræner. Du kommer nemlig ikke langt med at lave 30-40 gentagelser med håndvægte, som vejer få kilo. Træn i stedet med tungere vægte og lav færre gentagelser. Husk, at du kommer længere med styrketræning, hvis du kan mærke, at du træner. Det må gerne brænde i musklerne.

2.      Dårlig planlægning
Du skal undgå de lange ligegyldige træningstimer. Når du træner, så vær effektiv for at få mest ud af din tid. Inden du starter træning, bør du have planlagt, hvilke øvelser du ønsker at udføre. Sørg ligeledes for, at du på forhånd har langlagt, hvilken form for konditionstræning du eventuelt ønsker at lave.

3.      Fanget i en rutine
Dine muskler vænner sig til de øvelser, du laver. Derfor vil de med tiden ikke længere blive stærkere, hvis du laver de samme øvelser med det samme antal gentagelser dag ug og dag ind. Hvis du altid bruger løbebånd, kunne du i stedet bruge kondicykel eller løbe en tur i det fri. Sørg for at bryde vanen, fordi dette vil give dig bedre resultater.

4.      For mange pauser
Den klassiske fejl, som mange begår, når de befinder sig i et træningscenter er, at de anvender maskinerne som ”lænestole”. En ting er, at det øger ventetiden for andre, en anden ting er, at det ikke er til gavn for din egen træning. Du skal ikke hvile længere end 30 til 90 sekunder mellem hver træningspas. Hvis den maskine, du skal til at anvende, er optaget, kan du udnytte tiden ved at lave nogle armbøjninger.

5.      Lidt for social
Det er en god ide at have en træningspartner. Ikke mindst fordi det giver dig motivation til at komme i gang med din træning. Men Sørg for, at I ikke snakker jer igennem hele træningen. Dette tager fokus fra øvelserne, og det vil gøre dem mindre effektive. Du kan med fordel tale, mens du varmer op og mens du strækker ud. Men hold fokus på dine øvelser, mens du udfører dem.     

6.      Forkert træningsmetode
Det kan godt være, at du træner hårdt. Men hvis du ikke træner korrekt, vil det hårde slid ikke give dig optimale resultater. Desuden risikerer du at blive skade, hvis du udfører øvelserne forkert. Hvis du er i tvivl, om du træner korrekt, er du altid velkommen til at kontakte os, for at få gode råd tid din træning.

7.      Læser eller ser TV
Hvis du ønsker de optimale resultater, skal du give din træning den optimale opmærksomhed. Det er fantastisk at læse blade og at se TV. Men vælger du at gøre disse ting, mens du træner, risikerer du at tabe din træning på gulvet. Vær derfor opmærksom på, at du giver træningen din fulde opmærksomhed.

8.      Isoleret muskeltræning
Hvis du udfører separate øvelser for hver muskelgruppe, efterlader du meget lidt tid til hver enkelt øvelse. Du kan derfor optimere din tid ved at træne flere muskler på en og samme øvelse. Øvelser som armbøjninger, squat og dødløft er fantastiske, hvis du ønsker at træne flere muskler i en og samme øvelse.

9.      Omklædning
Det kan tage lang tid at skifte tøj i dit træningscenter. Dels skal du finde et skab og dels kan du komme til at bruge unødig tid i ”skiftezonen”. Derfor kan du med fordel udnytte tiden optimalt ved at skrifte tøj hjemmefra. På den måde sparer du nemt 10 til 15 min, som du i stedet kan bruge på din træning.

10.   Aftentræning
Det er perfekt, hvis du sørger for at presse din træning ind, når der er ”plads” til den. Men situatuonen er den, at mange har større tendens til at droppe træningen eller skære tid fra den, hvis de træner sent om aftenen. Det kan være, fordi sofaen kalder eller familien og venner trækker. Eller gangske enkelt fordi du fortjener at slappe af om aftenen. Du kan i stedet prøve at træne om morgenen, inden du tager på arbejde. Derved for du ligeledes stor gavn af den energi, din træning giver dig.

dk