Hvis du øger dit frugt og grønt indtag fra 300g til 600g dagligt, nedsætter du din risiko for hjertekarsygdomme med 30%. Så derfor er der god grund til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 6 stykker frugt og grønt om dagen.
Frugt og grønt kan ikke erstattes af vitaminpiller, da der findes mere end 5000 forskellige stoffer i frugt og grønt. Disse stoffer er med til at bidrage til din sundhed, dog er den præcise effekt af disse stoffer ikke kendt.
Indholdet af vitaminer og mineraler varierer fra frugt til frugt og fra grøntsag til grøntsag. Indholdet af C-vitamin er generelt meget højt, men frugt og grønt er også gode kilder til B6-vitamin, betakaroten, E-vitamin, folat, magnesium, jern og kalium. Derfor er det vigtigt at variere sit valg af frugt og grønt.
Det er en god ide at spise frugt og grønt til de 3 hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad) for så på den måde, at komme op på de 600g frugt og grønt dagligt.
Mange grønsager er gode kilder til kostfibre. Kostfibre er ufordøjelige og bliver derfor ikke optaget i kroppen. En fiberholdig kost får os til at føle os mætte i længere tid. Vi inddeler grønsager i de fine og de grove grønsager, hvor de grove har det højeste indhold af kostfibre.
Grove grønsager: (Højt indhold af kostfibre)
Fine grønsager: (Lavt indhold af kostfibre)
Ønsker du en kalorielet diet, fordi du ønsker at tabe dig, kan du vælge at undlade de grøntsager som indeholder en stor mængde umættet fedt. Ønsker du derimod ikke at tabe dig, er der ingen grund til at vælge disse grøntsager fra frem for mere fedtfattige og kalorielette grønsager.
Grøntsager med højt indhold af umættet fedt: (bl.a.)
Fedtfattige og helt kalorielette grøntsager:
Kilde/Inspiration: Sandheden om sundhed af Professor Bente Klarlund Pedersen.
www.altomkost.dk