Analyse og tracking - game-changer for din træning
Især mænd har tendens til at give sig selv for meget credit. De synes ofte at de ser bedre ud, end de måske egentlig gør. Måske oftest og mest ødelæggende kan man have en tendens til at tro, at man er mere fit og sund end man egentlig er.
Det smukke ved analyse og tracking er hvor ærligt det er. Gennem blinkende lamper og tal kan man få et indblik i puls, blodtryk, fedtprocent, muskelprocent m.v. Alle vigtige faktorer for optimering af din kondition og sundhed.
Tror du, at du er i god form? Det kan bl.a. din hvilepuls afsløre for dig. Når du kan spore din hvilepuls over tid, kan du finde ud af det. 50-90 slag pr. minut er typisk for voksne, men det er meget enkelt, jo lavere tallet er, desto mere sund og i god form er du.
Kropanalyse
Alt for mange bruger badevægten og antallet af kilo som en indikator på, hvor sunde vi er. Hvis du vil vide, hvor sund du rent faktisk er, skal du kigge på meget mere end din vægt.
Selvom du har en flad mave, kan den sagtens dække over fedt mellem de indre organer. Dine problemer med fordøjelsen kan skyldes for lidt væske og diverse kure kan lave rod i din forbrænding. Det påvirker alt sammen din krop negativt, selvom dit BMI-tal ser fint ud.
Kropsanalyse kan afsløre, hvordan din krop reelt er sammensat, og om den har de bedste forudsætninger for at fungere optimalt.
Herunder kan du blive klogere på hvilke parametre, der er afgørende for din sundhed.
Mavefedt
De færreste af os holder af en mavedelle eller to, men det der vækker bekymring hos sundhedseksperterne er ikke det synlige mavefedt, men det fedt der gemmer sig mellem indvoldene.
Fedtet mellem indvoldene er nemlig en vigtig faktor for dit helbred. Derfor er eksperter og læger de seneste år begyndt at fokusere meget mere på fedtets placering på kroppen end på mængden af det. Derfor ser man også flere og flere kropsanalysevægte på markedet.
Når fedt ophobes i bughulen mellem indvoldene og rundt om organerne, skyldes det en usund og inaktiv livsstil og dette fedtvæv er ekstremt farligt for din sundhed.
Fedtet udskiller nemlig en masse skadelige signalstoffer, der via bughulens store blodårer vælter ud og rundt i hele organismen. Her fører de til en øget risiko for insulinresistens, som er forstadiet til sukkersyge og en lang række andre helbredstrusler.
Knogler
De færreste tænker måske over det, men knoglerne er faktisk en levende del af din organisme, der hver dag sørger for at holde dit skelet ved lige, men den genopbygning afhænger i høj grad af, hvordan du træner og spiser. Fra du er 30 år mister du gradvis knoglemasse, men du kan gøre en masse selv for at vedligeholde dine knogler og dermed sørge for, at dit skelet kan bære dig igennem livet. En aktiv livsstil, en stabil vægt og en kost, der er rig på kalk og D-vitamin kan hjælpe dig til at undgå at blive ramt af knogleskørhed efter overgangsalderen.
Fedt og muskler
Muskler vejer mere end fedt og derfor kan du godt have et højt BMI, selvom du har en relativ lav fedtprocent.
Der er rigtig mange gode grunde til at opbygge muskelmasse. En tilstrækkelig god muskelmasse og -styrke er nemlig en forudsætning for, at man kan holde sig mobil, når man bliver ældre og jo mere muskelmasse desto højere forbrænding. Derfor bør du tænke over at opbygge en sund muskelmasse, så du har noget at trække på. Styrketræning og proteinrig kost er med til at give dig de bedste forudsætninger for at øge din muskelmasse.
Hvileforbrænding
En øget muskelmasse er også en væsentlig faktor, når det gælder om at hæve hvileforbrændingen. Selvom hvileforbrændingen afhænger af såvel alder som genetik, er det faktisk muligt at hæve den ved at lade dine muskler arbejde.
Styrketræning er den bedste måde at træne dine muskler og dermed hæve din hvileforbrænding, men al motion tæller, så du kan også styrke dine muskler ved at tage trappen, tage cyklen eller gøre hovedrent. Jo mere dine muskler bliver brugt jo højere bliver din hvileforbrænding, og hvem vil ikke gerne forbrænde kalorier, når de ser ligger og ser fjernsyn?
Væske
Ca. 60% af din vægt er vand, hvis vigtigste opgave er at transportere nærringstoffer ind og affaldsstoffer ud af cellerne, men vand er også nødvendigt for at sørge for at dine led smøres, din mad fordøjes, og din kropstemperatur reguleres.
Hver eneste dag mister din krop to-tre liter vand, og hvis er meget aktiv, kan du opnå et væsketab på en halv eller en hel liter sved i timen. Hvis du ikke sørger for at fylde depoterne op med vand risikerer du at døje med hovedpine, forstoppelse og kramper. Et tab på bare én liter er faktisk nok til at nedsætte din præstationsevne, når du træner.
Pulstracking
Dit hjerte er den vigtigste muskel i kroppen. Det fungerer som en slags barometer for resten af kroppen og fortæller hvor hårdt du træner, hvor hurtigt du bruger din energi, om du mangler væske eller har spist mad du ikke kan tåle, ja selv hvis du er mentalt ude af balance.
Alle disse fysiologiske variable sammensættes til et tal som lige nu og her fortæller, hvordan din krop har det.
Pulsen varierer meget blandt mennesker. Sportsfolk kan have en hvilepuls så lav som 30 slag pr. minut og utrænede kan have en hvilepuls på 100 slag pr. minut. Kvinder har relativt mindre hjerter end mænd og dette betyder at deres hjerter gennemsnitlig slår 5-7 slag mere end mænd pr. minut ved samme arbejde eller hvile.
At lytte til din puls giver dig en super tilbagemelding om hvor sund er du, hvor god din form er og hvor effektiv din træning er.
4 gode grunde til at bruge et pulsur
#1 Du ved hvor sund du egentlig er
Udover at nøjagtigt at kunne måle din hvilepuls, hvilket er en god indikator for generel kardiovaskulær kondition, så betyder kontinuerlig sporing af hjerterytme også, at du kan se, hvilken pulszone du arbejder i, hvor lang tid du kan opretholde den for, og hvor lang tid det tager din puls at vende tilbage til normal efter træning.
Hvis du træner til et specifikt mål eller en udfordring ved at overvåge puls under træning, kan du måle og spore forbedringer over tid. F.eks hvor længe du kan arbejde i den maksimale hjertefrekvenszone inden kollaps (85% eller højere end maksimal pulsen), og hvor hurtigt du har brug for at bevæge dig, før du når denne topzone – for kun at nævne et par nyttige data.
#2 Du får lyst til at arbejde hårdere
Når du kan se nøjagtigt, hvor hårdt du træner på dit håndled, er der ingen undskyldninger. Du tror måske, at du gør en stor indsats, men meget få mennesker ved, hvad hårdt arbejde virkelig betyder. Kort sagt, det gør ondt. Meget ondt.
Forhold som hastighed og kraft kan påvirkes af eksterne faktorer, som f.eks. vejret, men hjerterytmen er altid konsekvent. Så når du kan sammenligne data fra en god session med gennemsnittet, er der ingen gemmesteder. Det er alt sammen op til dig, og du hvis du kan skubbe dig selv hårdere ind i højdepunktzonen i længere og længere tid hver uge, ser du hurtigere fremskridt, end du ville fra hundrede stabile timer på løbebåndet.
#3 Du måler dine forbedringer korrekt
Data lyver ikke. Hvis du slukker uret i et par uger, fylder dig med junkfood og fester, vil dette sandsynligvis afspejles i din hvilepuls. At se disse tal stige kan være den motivation, du har brug for for at tage tilbage til fitnesscentret. Træn 4 gange om ugen, og træn hårdt, så ser du snart at dine tal går i den rigtige retning. Forbered dig på at udvikle et kærlighed / had-forhold til tal og grafer.
#4 Du finder frem til dit tempo
At forbedre sig som atlet handler om variation. Du skal blande pulsmålszoner så meget som du blandet dine distancer, træningsmetoder (løb, roning, cykling) og hastighed. Få mennesker er i stand til at bedømme med en god grad af nøjagtighed hvor hårdt deres krop arbejder, når de løber. Din pulsmåler giver dig mulighed for at målrette mod specifikke pulszoner, arbejde med dem og skubbe sig selv hårdere, når du vil.
Så hvis du f.eks. træner til et hurtigt 10 km løb eller en halvmaraton, kan du blande din træningsplan og intensiteten af din puls med det formål at øge dit løbetempo, mens du forbliver inden for en pulszone, som du ved, at du kan opretholde over tid.
