Bryster i bevægelse - STØT BRYSTERNE

I uge 40 satte vi hos Apuls fokus på brystkræft sammen med Kræftens Bekæmpelse og deres kampagne – STØT BRYSTERNE. Vi ønsker at være en stærk stemme, og vi ønsker at hjælpe med at skubbe danskerne i den rigtige retning i forhold til motion og sundhed, som bidrager til en sund livsstil.

Det er vigtigt for os som virksomhed at kunne gøre en forskel og ikke mindst være med til at kunne give kræftramte trygge rammer samt en lys fremtid. Derfor støtter vi BRYSTERNE med vores kampagne – bryster i bevægelse. En støtte vi er stolte af.

I dette blogindlæg kan du læse om mere om brystkræft, hvor vi bl.a. kommer ind på hvad du kan gøre som kræftramt eller som pårørende til en kræftramt, hvilke symptomer du skal være opmærksom på og hvordan motion og kost kan have en positiv indvirkning på livet med og forebyggelse af kræft.

Brystkræft

Brystkræft er den mest almindelige form for kræft hos kvinder i Danmark. Kræft rammer ca. 37.000 danskere om året og ud af dem er der ca. 4.700 kvinder som får brystkræft. 1 ud af 9 danske kvinder rammes af brystkræft i løbet af deres liv. Det betyder også, at vi må stå sammen og støtte hinanden for at få tallet ned.

Sygdommen kan optræde i alle aldersgrupper, men er mest almindelig hos kvinder over 50 år. Brystkræft er en af de alvorligste kræftsygdomme hos kvinder. Over et helt liv, er risikoen for at en kvinde udvikler brystkræft ca. 10%.

De sidste 50 år er risikoen for brystkræft fordoblet for kvinder over 45 år. En del af stigningerne skyldes, at man er blevet bedre til at opdage brystkræft gennem screeningsprogrammer. De sidste ti år er der dog kommet en del ny viden om risikofaktorerne for at udvikle brystkræft. Samtidig med at risikoen for at få brystkræft er steget, er dødeligheden faldet, så den nu faktisk ligger under niveauet for 50 år siden. Det skyldes at man er blevet bedre til at opdage brystkræft tidligere, og er blevet bedre til at behandle det.

Hvorfor får man brystkræft?

Man kender ikke til de præcise baggrunde for brystkræft, men man kender til en lang række faktorer, som øger risikoen for at udvikle sygdommen.

Genetiske faktorer

Man regner med at ca. 5-10 % af alle brystkræfttilfælde skyldes genetiske faktorer.
Genetiske faktorer betyder at man har arvet risikoen for at udvikle brystkræft. Hvis man har mange brystkræfttilfælde i sin familie, kan man komme til genetisk rådgivning og få kortlagt om der er arvelig disposition for kræft i familien.

Hormonelle forhold

Kroppen producerer naturligt hormoner, som er vigtige for vores udvikling og funktion. Men hormoner kan også spille en rolle i forhold til udvikling af kræft. Det kan være svært at forstå, hvordan hormoner der naturligt findes i kroppen også kan have betydning for udvikling af kræftsygdomme. Forskerne kender ikke de præcise årsager. Man ved dog, at det kvindelige kønshormon østrogen spiller en rolle i forhold til udvikling af brystkræft og herunder p-piller og hormonbehandling.

Kønshormonet østrogen har blandt andet betydning for udviklingen af bryster og det kvindelige udseende. Vores kønsorganer producerer ikke hormoner hele livet. På et tidspunkt falder hormonproduktionen. Det er det, vi kender som overgangsalderen hos kvinder.

Alkohol

Alkohol øger risikoen for brystkræft og risikoen stiger desværre allerede ved et lavt alkoholforbrug (ca. 1 genstand om dagen) og for hver yderligere daglig genstand øges risikoen med ca. 5-9 %.

Et studie viser, at 12 % af brystkræfttilfældene i Danmark kan tilskrives alkohol svarende til at 640 kvinder hvert år får brystkræft som følge af alkohol, mens 140 dør af det.

Alkohol øger niveauet af østrogen i blodet hos alle kvinder, og et højt østrogenniveau giver en højere risiko for at udvikle brystkræft. Desuden er alkohol i sig selv klassificeret som et kræftfremkaldende stof.

Det anbefales at man følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om maksimalt 7 genstande om ugen til kvinder. Dog vil vi hos Apuls altid anbefale at man drikker mindre end det. Vi vil dog ikke forsøge at skræmme folk eller tage nydelsen ved at glas vin fra dig. Men vi har et ansvar for at dele denne viden, så alle kan træffe beslutningen om, hvornår og hvor meget de ønsker at drikke.

Overvægt og motion

Ved overvægt har man større risiko for at få brystkræft, end kvinder med en normal vægt. Det er ret tydeligt at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og brystkræft.
Man ved ikke præcist, hvordan fysisk aktivitet forebygger brystkræft, men det lader til at fysisk aktivitet sænker østrogenniveauet i kroppen.

De mest fysiske aktive kvinder har ca. 14 % lavere risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med kvinder, der er mindst fysisk aktive.

Vi anbefaler at man følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv 30 minutter om dagen, og få pulsen op 2-3 gange i ugen i minimum 20 minutter. Hvis du er fysisk aktiv nedsætter du både risikoen for brystkræft, men også en lang række andre sygdomme og lidelser. Motion er altid et godt valg, og vi vil senere komme ind på, hvilken form for motion man kan dyrke som kræftramt.

Graviditet og menstruationscyklus

Stamcellerne i brystet modnes først færdigt ved første graviditet. Jo længere tid der går før stamcellerne er færdigmodnede, jo større er risikoen for brystkræft. Derfor vil kvinder der får børn i en ung alder have lavere risiko, end kvinder der får børn i en høj alder, eller slet ikke får børn.

Risikoen for brystkræft stiger, jo flere menstruationscyklusser en kvinde gennemgår i sin levetid. Derfor vil kvinder der føder mange børn have en lavere risiko for at udvikle brystkræft. Dette skyldes de færre menstruationscyklusser, og at der i perioder med amning ikke er den samme hormonelle påvirkning.

Kvinder med tidlig første menstruation og/eller sen overgangsalder, vil også have forøget risiko, da de gennemgår flere menstruationscyklusser. Det gælder også kvinder der får hormonbehandling efter overgangsalderen, da det forlænger den hormonelle påvirkning af brystvævet.

Dette kan du gøre for at nedsætte risikoen for brystkræft

Man kan selv gøre rigtig meget for at nedsætte risikoen for brystkræft. Hos Apuls er vores kerneværdier motion og sundhed, hvilket betyder at vi altid vil råde alle til at gøre hvad der er bedst for deres krop og sundhed. Du kan bl.a.:

• Minimerer dit alkoholindtag
• Være fysisk aktiv
• Tabe dig hvis du er overvægtig
• Få børn tidligt 
• Am selv dine børn
• Tag ikke hormontilskud efter overgangsalderen

Stress, rygning, depression og kost har ikke påviselig indflydelse på risikoen for brystkræft.

Symptomer og hvad du skal være opmærksom på

Som regel er det kvinder selv, der opdager symptomerne. Det mest kendte og normale symptom på brystkræft er en knude i brystet. Men der er også andre man skal være opmærksom på, og disse er forandringer eller uregelmæssigheder i brystet.

Vær opmærksom på din krop og på, hvordan dine bryster føles. Alle bryster er forskellige. Hvad der er normalt for en kvinde, behøver ikke at være det for en anden. Brystet vil også se forskelligt ud og føles forskelligt afhængig af tidspunktet i menstruationscyklus og ens alder.

Det er vigtigt at lære sine bryste at kende og at gå til lægen, hvis man opdager uforklarlige forandringer.

Den bedste metode til at opdage brystkræft er mammografiscreening, som tilbydes til alle kvinder i alderen 50-69 år, og det anbefales at du deltager i disse screeninger. Men du kan også lave en selvundersøgelse af brystet. Det er dog ikke nemt at undersøge sine bryster selv, og kvaliteten af undersøgelsen varierer meget fra kvinde til kvinde. Forskning har ikke kunne vise, at systematisk regelmæssig selvundersøgelse hverken forbedrer oplevelsen, eller at selvundersøgelser er bedre end generel opmærksomhed på kroppen. Mange kvinder finder knuder, der ikke er kræft og det kan give unødig bekymring. Det er dog fornuftigt at være opmærksom på sine bryster, og at du går til lægen hvis:

• Du mærker en hård, uøm knude, der ikke kan bevæges rundt i brystet
• Du mærker fortykkelse i brystet eller i armhulen
• Der kommer blod eller klar væske fra brystvorten eller at brystvorten begynder at trække sig indad
• Du opdager ændringer i brysterne, f.eks. indtrækning i huden, eventuelt rynkedannelse, eller at huden på brystet bliver nubret som en appelsin
• Du får sår/eksem på brystvorterne
• Betændelseslignende rødme, varme og hævelse

Der vil ofte være tale om helt godartede ændringer og brystkræft er meget sjælden hos kvinder under 30 år, men lad for en sikkerheds skyld din læge undersøge det hvis du oplever forandringer.

Sådan laver du en selvundersøgelse

1. Se på dig selv, mens du står eller sidder

Sid eller stå foran et spejl med løsthængende, afslappede arme. Sørg for at belysningen er god. Tag dig god tid til at betragte dine bryster. Ofte vil de være lidt forskellige. Det ene er tæt lidt større end det andet og hos mange kvinder sidder det ene bryst lidt lavere end det andet.

Læg mærke til om brysterne har ændret sig fra gang til gang. Se efter:

• ændringer af brystets form
• ændringer af brystets størrelse
• forandring af brystvorten (for eksempel eksem)
• sekret(flåd) eller blødning fra brystvorten
• indtrækninger i brystet eller brystvorten
• sår eller hævelser (frembulninger) på bryst eller brystvorte
• rødme eller blodårer som er mere tydelige end normalt

2. Se på dig selv med løftede arme

Gentag undersøgelsen, mens du står stille med armene løftet over hovedet. Betragt derefter dine bryster, mens du langsomt løfter begge arme op over hovedet.

Læg især mærke til brystvorten:

• trækker den sig indad nogle steder, men ikke andre?
• kommer der indtrækninger andre stedet i huden?

Se også efter indtrækninger på brystets underside, som kan være svær at se, når man står afslappet.

3. Føl på dig selv, mens du står op

Når du har kigget grundigt på dine bryster, er det tid til at føle. Først skal du føle mens du står op. Føl brystet igennem med flad hånd og fingrene samlede. Det er nemmest at mærke sine bryster igennem når de er smurt ind i creme eller sæbe. Forestil dig, at du deler brystet op i fjerdedele ved hjælp af en lodret og en vandret linje, og føl hver fjerdedel systematisk igennem. Begynd udefra kanten af fjerdedelen og bevæg din hånd ind mod centrum – det vil sige mod brystvorten. Ude langs siden er brystet ofte tykkest og mest knudret. Specielt unge kvinder har ofte lidt ’knudrede’ bryster, men disse knuder er så godt som altid godartede. Det vigtigste er at holde øje med, om knuderne forandrer sig. Derfor er det vigtigt at læse dine bryster at kende allerede som ung. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en knude har betydning, eller om den har forandre sig, bør du altid gå til læge.

4. Undersøgelse af armhulen

Undersøg først armhulen, mens du stadig står op. Løft armen halvt og placer tre af fingrene på den modsatte hånd højt i den armhule du vil undersøge. Lad derefter armen hænge afslappet, mens du undersøger armhulen for lymfeknuder, der nærmest føles som små ærter. Det er ikke ualmindeligt, at man kan mærke lymfeknuder, hvis man føler godt efter. Det man skal lægge mærke til at knuder, som er større end en centimeter, knuder der forandrer sig eller nye knuder.

Der findes mange årsager til forstørrede lymfeknuder og langt de fleste er harmløse. Det er sjældent er brystkræft udelukkende viser sig ved en knude i armhulen – hvis der er tale om brystkræft, vil der normalt altid findes en knude i brystet. Men kontakt for en sikkerhedsskyld din læge, hvis du bemærker en påfaldende knude i armhulen.

5. Føl på dit bryst, mens du ligger ned

Gentag hele gennemfølingen af bryst og armhule, mens du ligger ned. Specielt den nederste del af brystet er ofte lettere at føle på i denne stilling. Når du undersøger armhulen, skal du først gøre det med armen nede langs siden og derefter med armen løftet op over hovedet.

Hvad kan jeg gøre som pårørende/bekendt til en kræftramt?

Det kan være rigtig svært at vide, hvad du skal sige til en ven, kollega eller et familiemedlem, der har kræft. Kan du spørge ind til det? Trænger du dig på? Hvad hvis han eller hun bliver ked af det? Og hvad har du egentlig selv lyst og overskud til at gøre?

Mange kræftpatienter er rigtig glade for, at mennesker omkring dem tænker på dem og viser dem det. I nogle perioder kan det være en stor lettelse og aflastning at modtage hjælp udefra.

Men du skal også selv overveje, hvad du har lyst til at hjælpe med. Måske vil du gerne tilbyde praktisk hjælp? Det kan være at slå græsset eller at lave mad, der kan lægges i fryseren.
Måske du vil hjælpe følelsesmæssigt? Det kan du gøre ved at lytte og anerkende de følelser, som den kræftramte har.

Tilbyd den støtte du kan rumme – uanset relationen til den kræftramte.

Hvis du gerne vil hjælpe en, der har fået kræft

Det kan være svært at finde ud af, hvad der vil være det rigtige at sige til en person, som har fået kræft. Men det kan være en god idé at sige, at du ved, at personen har fået kræft. Så er personen ikke i tvivl om, at du ved det.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst kan støtte er det en god idé at spørge. Du kan f.eks. spørge:

• vil det være en hjælp for dig, hvis jeg kom og slog græsset/kommer med mad til fryseren?
• vil det være okay, hvis jeg ringer eller kommer forbi ind imellem, eller har du brug for fred og ro?

Ved at give valgmuligheder gør du det nemt for den kræftramte at sige nej tak til et tilbud om hjælp, hvis der ikke er behov for det.

Mange kræftramte skal vænne sig til den nye situation, sygdommen har ført med sig, og nogle kan ikke lide at tage imod hjælp.

For mange kræftramte er det rart, hvis de ikke selv skal spørge om hjælp. Så kom med konkrete forslag til, hvordan du vil og kan hjælpe. Det kan f.eks. være:

• Spørg om den kræftramte skal have noget med fra supermarkedet, når du alligevel skal ud at handle
• Spørg om du skal tage deres barn med til fodbold, når du bringer dit eget barn
• Tilbyd at køre til undersøgelse eller behandling
• Tilbyd at lave ekstra portioner mad til fryseren
• Tilbyd at slå græsset eller gå tur med hunden
• Inviter børnene til legedag hjemme hos dig en gang imellem
• Tilbyd at gøre rent
• Tilbyd at vande planterne eller passe husdyret, hvis den kræftramte skal indlægges

Forslag til at indlede samtalen

Det kan være svært at indlede en samtale, men prøv følgende:

• jeg er ked af at høre, at du har fået kræft
• jeg har tænkt meget på dig efter at have hørt, at du er blevet syg
• hvordan har du det?

Hvis den kræftramte får tårer i øjnene eller begynder at græde, når samtalen falder på sygdommen, kan du f.eks. sige: Jeg kan se, at du bliver berørt. Er det okay at tale om det, eller vil du hellere have, at vi taler om noget andet?

Vær med til at skabe pauser fra sygdommen

Når man har kræft kan sygdommen og behandlingen fylde meget i ens tanker. Nogle kræftramte har det godt med at kunne dele deres tanker, men tankerne kan også komme til at fylde så meget, at det kan være rart med pauser fra dem.

Du kan hjælpe ved at spørge og tale om andre emner end sygdommen. Derudover kan du gøre følgende for at skabe pauser og adspredelse:

• Tag den kræftramte med en tur i byen, på café, i biografen eller andet
• Se fjernsyn sammen
• Gå en tur sammen
• Tilbyd en tur i et spabad eller massage
• Lav en middag
• Er den kræftramte sengeliggende, kan du tilbyde at give den kræftramtes partner en pause hjemmefra og selv være hos den kræftramte i nogle timer

Hvis du bliver bedt om noget, du ikke har lyst til at gøre

Det kan hænde at du bliver bedt om noget du ikke har lyst til at gøre. Det kan f.eks. være, at du bliver bedt om at gå med til samtaler eller undersøgelser, men at du føler, du ikke kan rumme det. Det er altid i orden at sige nej til noget, du ikke føler, du kan klare. Men det kan nogle gange være svært at sige nej.

Hvis du gerne vil hjælpe med andre opgaver, kan du foreslå at gøre dette i stedet for det, som du ikke har lyst til.

Hvis du synes du skylder den kræftramte en begrundelse for hvorfor du siger nej, er det oftest bedst at sige det, som det er. Mange kræftramte forstår det godt.

Husk

• Mange kræftramte har mest brug for at mærke, at man føler med dem, og at man kan rumme deres følelser
• Du kan ikke sige noget, som kan fjerne sygdommen
• Du kan oftest heller ikke sige noget, som kan fjerne deres bekymringer over sygdommen

Livet med brystkræft

Det er meget forskelligt, hvordan man har det under og efter behandling for brystkræft. Hvis du har været igennem en større operation, hvor du har fået fjernet et bryst, skal du måske til at lære at leve med en ændret krop og kropsopfattelse. Mange kan også opleve bivirkninger. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte.

Du kan gøre meget selv for at få et godt liv under forløbet. Hos Apuls har vi fokus på motion og kost for et sundt liv, og motion og kost har faktisk også en positiv indvirkning hvis man har kræft.

Motion under kræft

Der er stigende opmærksomhed på, hvilken betydning fysisk aktivitet har i relation til overlevelse og livskvalitet blandt kvinder, der har brystkræft.

En række studier har vist, at kvinder med brystkræft, der dyrker motion, oplever mindre træthed og depression og har en højere livskvalitet i forhold til kvinder, som ikke dyrker motion. Også i forhold til overlevelse har en række studiet vist en gavnlig effekt af fysisk aktivitet. De har påvist en mindsket risiko for tilbagefald og mindre risiko for at dø af brystkræft.

Så hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke før du blev syg, kan det godt betale sig at begynde at motionere, efter man har fået brystkræftdiagnosen. Efter kræftbehandling kan motion være med at styrke kroppen igen.

Efter behandling og operation har nogle også brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Dette er noget lægen vurderer og det vil oftest foregå med en fysioterapeut.

Træning kan:

• Mindske træthed – også hvis du får kemoterapi
• Øge din kondition og muskelstyrke
• Fremme din trivsel og velbefindende
• Gavne din generelle sundhed – dit hjerte, kredsløb og blodtryk

Sådan opnår du fysisk aktivitet i hverdagen

Som udgangspunkt må du motionere, så meget du kan og har lyst til. Du skal selvfølgelig altid være opmærksom på din krops signaler undervejs og reagere på dem. Hvis du er i tvivl så tal med egen læge eller med personale på hospitalet om, hvor meget du må motionere.

Stå, leg, hop, dans – brug alle muligheder for at aktivere din krop - her hos apuls.dk gør vi alt hvad vi kan for, at give folk muligheden for at kunne leve et aktivt liv. Vi står altid klar med hjælp samt vejledning inden for træningsudstyr m.m.

Træning er ikke kun at løbe nede i fitnesscenteret eller bruge 30 min på motionscyklen hjemme i stuen. Bevægelse og motion kan være mange forskellige ting, bare du får gang i kroppen og pulsen op, som når du: tager trapperne på arbejdet, vasker gulv, går en tur med hunden eller blot arbejder hjemme i haven.

Tips til at få bevægelse ind i hverdagen

• Hvis du er et sted, hvor du skal sidde stille i lang tid, så sørg for at tage pauser ind i mellem, hvor du står og eventuelt går lidt rundt, hvis det er muligt
• Tag trapperne i stedet for rulletrapper og elevatorer
• Væn dig til at bruge toilettet længst væk fra dig (hvis der er flere muligheder)
• Alt husligt arbejde kræver bevægelse, så prioriter gerne opgaver i hjemmet, hvis du magter det (madlavning, rengøring, tøjvask, havearbejde m.m.) 
• Stå af bussen eller toget et stop tidligere, end du plejer, og gør det til en vane at vælge parkeringspladsen længst væk fra indgangen, når du er ude at handle 
• Gå eller tag cyklen frem for bilen, når du kun skal på en kort tur 
• Lav kaffeaftaler i det fri. Start eventuelt med en lille gåtur inden kaffen eller tag kaffen med i en termokande
• Lav faste gå aftaler, f.eks. med en nabo 
• Brug en skridttæller. Med den kan du holde øje med, hvor mange skridt du går hver dag – og blive motiveret til at gå mere
• Gå små ture, hvis du ikke har kræfter til andet

Kost under kræft

Hvis du kan spise, som du plejer, og ikke taber dig, så er den mad, der er sund for dig som kræftpatient, præcis den samme, som er sund for alle andre.

Et vigtigt formål med at spise sund er, uanset om du har kræft eller ej, at bevare normalvægten.

Overvægt øger risikoen for at få blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Undervægt er heller ikke godt, når du skal igennem en krævende kræftbehandling.

Hvis du skal holde normalvægten, kan du følge nedenstående råd.

1. Spis varieret

Ved at spise et bredt udvalg af grøntsager, frugt, kornprodukter, fisk og kød sikrer du din krop alle de næringsstoffer, den har brug for. Det er langt bedre at få alle nødvendige næringsstoffer end at få meget store mængder af nogle få.

2. Skru ned for kødet

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man højst spiser 500 gram kød fra okse, kalv, lam og gris (ofte omtalt som rødt kød) om ugen. Rødt kød giver øget risiko for kræft – især tarmkræft – når vi spiser det i store mængder. Det er sandsynligvis en kombination af et ofte højt indhold af mættet fedt, kræftfremkaldende stoffer i kødet som f.eks. nitratforbindelser, og at der dannes kræftfremkaldende stoffer, når kødet bliver stegt eller grillet ved høj varme.
Vær opmærksom på at betegnelsen ’rødt kød’ i denne sammenhæng ikke har noget at gøre med, hvor gennemstegt kødet er. Det er blot en fællesbetegnelse for kød fra okse, kalv, lam og gris. De 500 gram gælder altså uanset om kødet er gemmenstegt eller ej.

I stedet for rødt kød kan du spise fisk, skaldyr og fjerkræ, der er magre og proteinholdige alternativer. Tørrede bønner, kikærter og linser er også gode kilder til protein.

3. Spis fuldkorn - gerne rug

Fuldkorn har en kræfthæmmende virkning. Dels fordi fibrene i fuldkornet er gode for tarmsystemet og fordøjelsen. Dels fordi fuldkorn mætter godt, og derfor hjælper os til at holde normalvægten, hvilket er med til at forebygge kræft.

Selvom solsikkekerner og hørfrø får et brød til at se groft ud, er de ikke gode kilder til fuldkorn. De giver ikke et højere fiberindhold – til gengæld et højere fedtindhold. Derudover har de et højt indhold af tungmetallet cadmium, som ophobes i kroppen. Solsikkekerner og hørfrø bør derfor kun spises i begrænsede mængder. Derfor anbefales det at man vælger rug.

4. Vælg især flydende fedtstoffer

Især de umættede fedtstoffer, der hedder mono-umættede fedtsyrer og omega-3-fedtsyrer, er gode at få. De findes hovedsageligt i planteolier som raps- og olivenolie og i fisk. Mandler og nødder er også gode kilder til både sunde fedtstoffer og fibre. Til gengæld er det godt at skære ned på de fedtstoffer, vi får fra animalske produkter som kød og smør, som har et højt indhold af mættede fedtsyrer.

5. Spis frugt og grønt, særligt kål og grove grøntsager

At spise frugt og grønt er med til at forebygge overvægt, som er en væsentlig del af en kræftforebyggende kost. Samtidig er frugt og grønt gode kilder til en række vitaminer og mineraler, og de grove grøntsager er derudover sige på fibre og andre sunde plantestoffer.

Det er godt at spise mange forskellige frugter og grøntsager – og særligt de grove grøntsager. Især har kål og løg vist sig at have gode egenskaber i forhold til kræft.

Bær og krydderurter ser også ud til at have en særligt god virkning i forhold til kræft.

Hvis du ikke er fan af at spise frugt og grønt, er det også populært at presse juice af frugt og grønt. Juice indeholder ofte meget energi i form af frugtsukker. Juice kan være godt, hvis du f.eks. har kvalme, men det kan ikke erstatte et måltid, da du ikke får alle næringsstoffer og fibre med, når frugt og grønt presses. Et bedre alternativ kunne være smoothies, hvor frugt og grønt blendes.

6. Tjek varedeklarationen - vælg produkter med få og genkendelige ingredienser

I dag spiser vi mange industrielt fremstillede fødevarer med lange varedeklarationer. Der er ikke nødvendigvis noget usundt eller kræftfremkaldende i et produkt, fordi ingredienslisten er lang. Men man kender ikke til de fulde effekter af alle tilladte tilsætningsstoffer eller af de mange forskellige blandinger af tilsætningsstoffer, der findes i vores fødevarer. Derfor er det et godt tryghedsprincip som udgangspunkt at gå efter varer, som ikke indeholder for mange ingredienser, og hvor du kan genkende de råvarer, der står i ingredienslisten.

Tilsætningsstofferne nitrat, nitrit og røgaroma, der ofte tilsættes pålæg og røgvarer, er kræftfremkaldende.

7. Spar på tilsat sukker og salt

Der er ikke et endeligt bevis for negativ sammenhæng mellem sukker i maden og kræft. Men som udgangspunkt anbefales det at spare på det tilsatte sukker i maden, hvis du vil holde normalvægten.

Der er endnu ikke stor viden om salt i maden og kræft, men undersøgelser viser, at et højt saltindhold i maden giver en øget risiko for mavekræft. Derudover giver det øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse at spare på tilsat salt og meget saltholdige madvarer, som f.eks. pålæg.

8. Hvis du taber dig meget, gælder andre regler

Hvis du på grund af sygdom eller behandling taber dig meget eller har en meget lille appetit, er det vigtigste formål med din mad at modvirke, at du taber dig. Du skal altså spise mad, der selv i små portioner indeholder meget energi.

Det betyder, at du indtil din vægt og appetit igen er normal, skal se bort fra de syv råd ovenfor og i stedet tænke på at spise mad, der har et højt fedtindhold, og som giver dig protein. Spar til gengæld på de madvarer, vi normalt betragter som sunde, altså frugt, grønt og fuldkorn, da de mætter meget, men har et lavt energiindhold.

6 gode grupper af råvarer

• Fuldkorn (alle slags og særligt rug)
• Løg (alle former for løg, f.eks. zittauerløg, rødløg, hvidløg og forårsløg)
• Kål (alle slags kål, f.eks. blomkål, spidskål, rødkål og broccoli)
• Bær
• Fisk og skaldyr
• Krydderier og krydderurter

Vi håber du blev klogere på brystkræft, og at hvis du enten kender nogen eller selv kæmper med brystkræft, at du kan bruge nogle af de emner og råd vi oplistet her i blogindlægget.

Hvis du gerne vil være med til at støtte kan du tjekke vores lyserøde sortiment ud her. Lad os stå sammen om at knække cancer og støtte brysterne.