Her er en kort guide, til hvordan du smører dit bånd, så du undgår at give det for meget eller forkert dosis. Det er yderst vigtigt, at du følger denne instruktion.
Du må kun smøre dit løbebånd med silikone, der er specielt fremstillet til formålet. Hvis du eksempelvis bruger WD40 vil dit løbebånd gå i stykker meget hurtigt. Du finder det rigtige silikone her.
WD40 vil affedte løbefladen og øge friktionen enormt, på meget kort tid. Det vil lede til en motor der risikerer at gå i stykker, fordi den konstant skal trække meget hårdt. Løbepladen vil blive for varm og risikerer at få revner. Løbebæltet vil smelte på undersiden, så friktionen øges yderligere igen. TIl sidst vil du ende ud med et løbebånd, der er umuligt at redde.
Det afhænger af hvor meget du får brugt løbebåndet, men også af luftfugtighed og temperatur i rummet hvor den står. Nogle løbebånd vil selv give besked, når de skal smøres, men det gør den kun ud fra en distance løbet og ikke ud fra faktisk behov. Det er derfor meget vigtigt, at du selv mærker efter på løbefladen om den bliver varm under brug. Hvis den bliver varm, skal du smøre den noget mere, for at mindske friktionen.
Mange producenter oplyser at du skal smøre dit løbebånd for hver 300km det bruges, men det afhænger meget af om du får påført den korrekte mængde silikone ved hver smøring. Det er derfor ikke en tommelfingerregel du kan stole 100% på. Den bedste metode er derfor at mærke efter på løbefladen samt holde øje med om dit løbebånd føles og lyder som det skal under brug. Særligt hvis du kan mærke at løbebåndet hakker eller føles ujævnt under brug, har det behov for mere smøring.
Bemærk at hvis du ikke smører dit løbebånd, vil du risikere at miste din garanti.
Nej. Faktisk skal du være ekstra opmærksom på smørring, hvis du går på løbebåndet. Det skyldes at friktionen øges på løbepladen, når den kører langsomt. Det kræver flere anstrengelser fra motoren og derfor er det også ekstra vigtigt, at friktionen mindskes med korrekt smøring.
Det er vigtigt at du får påført nok. På et løbebånd med et "normalt" behov for smøring, vil vi anbefale at du bruger 5-7ml per smøring. Det vil sige at den 20ml silikone der typisk medfølger til et løbebånd, holder op til 3 smøringer.
Det er en god ide at give løbebåndet en smule smøring lige når du modtager det. De har ofte været på en lang rejse fra fabrikken, hvor de naturligvis er blevet smurt, men det kan være udtørret lidt på rejsen. Det er også en god ide at få øvelsen omkring smøring afprøvet fra start, så du får det gjort regelmæssigt.
Ja, du skal holde øje med om dit løbebælte kører lige, som vi beskriver herunder. Derudover skal du aftørre dit løbebånd hvis det er blevet vådt af sved eller vand, da de fleste løbebånd ikke er rustbeskyttet.
Det er også vigtigt, at du holder området omkring dit løbebånd rent og frit for genstande, der kan køre med ind under bæltet og kører ind i motoren. Vi har set sager hvor en garnnøgle eller lignende er trukket med ind i motoren, hvilket vil medføre en stor redningsaktion, for at få dit løbebånd til at køre korrekt igen.
1. Sluk for løbebåndet og løft op i siden af selve båndet i højre og venstre side.
2. Til nogle nye løbebånd medfølger der typisk silikone (se billede 2). Ellers kan det tilkøbes her.
Den medfølgende silikone er kun på 20ml og du bruger 5-7ml for hver normal smøring, så du får brug for noget mere. Du må kun bruge denne silikone, til at smøre løbebåndet.
3. Du skal sørge for at få smurt hele vejen hen over løbefladen på tværs og gerne så langt oppe som det er muligt. Det skyldes at du ofte går i midten og træder ret højt oppe på løbefladen, når du bruger løbebåndet.
Du du skal bruge ca. 5-7ml silikone for hver "normal" smøring. Hvis dit løbebånd har behov for mere, gentages processen bare et par gange, men gerne hvor du smører af omgang på 5-7ml, lader båndet køre lidt og derefter smører igen.
4. Start båndet og lad det køre på lav hastighed. Benyt lejligheden til at kontrollere om løbebæltet kører lige. Der skal være den samme afstand fra selve løbebæltet og ud til trædefladerne på hver side af båndet. Hvis det ikke er tilfældet, skal du justere bæltet, ved at dreje på de to møtrikker bagpå løbebåndet, ligesom din manual foreskriver.
Disse to møtrikker forskyder den bagerste rulle og gør derved at selve løbebæltet flyttes mere til højre eller venstre under brug.
Du justerer møtrikkerne med den medfølgende unbrakonøgle. Bemærk at du kun skal lave små justeringer ad gangen, imens løbebåndet kører, for at stille bæltet korrekt. Hvis du foretager for store justeringer, risikerer du at løbebæltet kører ud til siden og bliver flosset mod kanten.
Vi anbefaler at du jævnligt holder øje med om dit løbebælte skal justeres, da det kan forskyde sig under brug og temperatur udsving.
5. Du kan nu bruge dit løbebånd igen. På de løbebånd der alarmerer om at de skal smøres, vil det være nødvendigt at du trykker på en af knapperne for at udskyde alarmen til næste smøring. På Odin T800 skal du trykke på den røde STOP knap, for at godkende smøringen.
Sørg for at få sat en alarm på din telefon, så du husker at udføre næste smøring og kontrollere om der er behov inden løbebåndet selv beder om det igen.
Nej. Du må kun smøre dit løbebånd med det silikone, der er fremstillet til formålet. Du finder det rigtige silikone her.