Spis chili for sundhedens skyld

Spis chili for sundhedens skyld

Chili kan andet og meget mere end blot udgøre et brændende indslag i eksotiske madretter. Chili er rent faktisk stærkt for sundheden på adskillige fronter. Og kombineres chili med hvidløg og/eller ingefærd, gør du både dine smagsløg og din sundhed en yderligere tjeneste.

Fut på vægttabet
Forskere verden over har i de senere år - i takt med den stigende interesse for kropspleje og kropskultur - fokuseret på chiliens evne til at sætte kroppens forbrænding i vejret. Et faktum, der betyder, at chili har en vis slankende effekt. Det er stoffet capsaicin, der simpelthen skruer op for kroppens kedler og øger varmeproduktionen.
Forskere vurderer, at spiser man tre stærke chilimåltider pr. uge, vil man kunne tabe sig godt 2kg/år. Og det tabte vil primært komme fra overflødige fedtdepoter.

Chili tager smerterne
Men capsaicin kan mere! Stoffet har æren for, at chili har smertelindrende effekt. Nyere forskningsresultater blandt andet udgivet i det velansete tidsskrift Nature, har nemlig vist, at chili nærmest 'bedøver' vores sensoriske nerveceller i en grad, så de bliver mindre smerteregistrerende.

På længere sigt regner forksere med, at der kan udvikles dels smertestillende chilitabletter og dels lidrende chilicreme. Tabletterne kunne tænkes brugt ved hovedpine, mavesår og gigt, mens cremen kunne finde anvendelse i behandlingen/lindringen af muskelømhed, forbrændinger og psoriasis. Også i Danmark arbejdes der målrettet med chili som smertestiller. Det er center for Sansemotorisk Interaktion ved Aalborg Universitet, der bidrager positivt til dette forskningsfelt.

Chili som kræftforebygger
En stigende mængde forskningsresultater har indikeret, at chili forebygger visse kræftformer. For eksempelvis viste en nylig undersøgelse en vis forebyggelse af to kræftformer, nemlig kræft i æggestokkene og i bugspytkirtlen. Desuden har laboratorieforsøg på mus vist, at chili hæmmer væksten af kræftsvulster.

Befolkningsundersøgelser har tilmed vist, at dødsfald forårsaget af kræft er lavere i lande, hvor stærk chili er hverdagskost. Dog venter flere videnskabelige undersøgelser, før nagelfaste konklusioner omkring chilis kræftforebyggende evne kan drages.

Øvrige fordele
Sundhedsfesten er endnu ikek slut. Spiser du eksempelvis megen frisk chili samt rød peber scorer du samtidig en hel del C-vitamin. Derfor siges disse at kunne forebygge snue, influenza og forkølelse. Chili besider desuden evnen til at udvide blodkar, hvilket i øvrigt har givet forhåbninger om, at chili kan forebygge blodpropper, og at chili har en gunstig indvirkning på kvinders humør inden menstruationen. Chili modvirker med andre ord det "præmenstruelle syndrom" også kaldet PMS.

Forklaringen på denne sidegevinst er angiveligt, at kroppen efter indtagelse af chili frigiver endorfiner, der giver en afslappet følelse af lykke. En såre naturlig chili-lykkepille.

Sund asiatisk vidunderkombination
I mange chiliretter, især i Thai-retter g i anden orientalsk mad, indgå også hvidløg og ingefær, hvilket jo kun gør nydelsen endnu større - og sundere!

Hvidløg styrker immunforsvaret, forebygger hjertekarsygdomme, forebygger kræft, forebygger stress og hæmmer væksten af bakterier og vira. Omtales af ingefærs lyksageligheder for sundhed og helse kunne også sagtens fylde en hel artikel i sig selv.

For nuværende vil jeg blot nævne med at fremhæe de vigtigste fortrin af denne yderst helsebringende rod. Ingefær har en sænkende effekt på blodtrykket samt en glimrende evne til at sænke indholdet af kolesterol i blodet.

Desuden har videnskabelige undersøgelser påvist, at ingefær har en vis hæmmende virkning på bakterier og vira. Derfor anses roden for blandt andet at kunne forebygge forkølelse.

Ydermere har ingefær en god indvirken imod visse gigtformer, køresyge, kvalme (herunder morgenkvalme / graviditetskvalme) og hovedpine.​