Sundt fedt - 10 fede fødevarer som faktisk er gode for din krop

Din krop har brug for fedtstoffer. Men det er ikke alle fedtstoffer, der er lige sunde, og det er ikke ligegyldigt, hvilken slags du spiser. Langt de fleste får for meget af det usunde fedt og for lidt af det sunde. Det er på tide at få klarlagt, hvad fedt gør for kroppen, og hvad sundt fedt er.

Hvad er sundt fedt?

Sundt fedt er umættet fedt. Særligt de essentielle fedtsyrer omega-3 og omega-6 er vigtige. Sunde fedtstoffer er uundværlige, fordi de smører din hjerne, beskytter dit hjerte og giver dig maksimal effekt af vitaminer i kosten.

Hvordan påvirker sundt fedt positivt kroppen

Hjernen består faktisk af en stor mængde fedt, og den har brug for tilførsel af essentielle fedtsyrer for at fungere.

De sunde fedtstoffer sænker mængden af det farlige LDL-kolesterol og øger mængden af det gode HDL-kolesterol. De reducerer også mængden af fedt i blodet, så din risiko for at udvikle blodpropper bliver mindre.

Cellemembranen i alle kroppens celler, også dem i de indre organer, består af fedtstof. Sunde fedtstoffer i din kost beskytter organerne bedre. Du skal dog også her være opmærksom på, at du ikke skal spise det sunde fedt i ubegrænsede mængder. For meget fedt mellem dine organer og på maven er nemlig farligt og skidt for din sundhed.

Din krop kan kun optage de vigtige vitaminer A, D, E og K, hvis den hver dag får lidt fedt at arbejde med. Uden fedt vil disse livsvigtige vitaminer ikke kunne opløses under fordøjelsen.

Hvis du erstatter usund mættet fedt med sundt umættet fedt kan du nedsætte din risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, hvis du derudover spiser sund og varieret og er fysisk aktiv.

Der er altså derfor store sundhedsmæssige gevinster i at udskifte det usunde fedt med sundt fedt. Men vær dog stadig opmærksom på, at du sagtens kan spise dig til en overvægt i sunde fedtstoffer

Hvilke fødevarer indeholder sundt fedt

Her er 10 fødevarer som kroppen elsker, selvom de er fyldte med fedtstoffer:

#1 Avocado

Avocado indeholder en lang række næringsstoffer, herunder 20 forskellige vitaminer og mineraler. Mens de fleste andre frugter indeholder kulhydrater, er avocado fyldt med sunde fedtstoffer. Hele 77% af kalorierne i en avocado kommer fra monoumættede fedtsyrer, som hjælper kroppen til en bedre fedtbalance.

Avocado er fyldt med fibre, der blandt andet er forbundet med en lavere risiko for en lang række sygdomme. Undersøgelser viser også at avocadoer kan reducere kroppens samlede kolesteroltal og reducere triglycerider (fedtstoffer i blodet), der kan føre til åreforkalkning og blodpropper.

Avocado indeholder masser af kalium, hvilket er et mineral, der opbygger proteiner i kroppen.

#2 Ost

De største kilder til mættet fedt i danskernes kost er animalske produkter. Men man skal dog ikke helt undgå animalske produkter, men vælge de magre udgaver.
Ost er rig på kalcium, vitamin b12, selen og mange andre sunde næringsstoffer. Udover det indeholder ost også en masse protein.

#3 Mørk chokolade

Chokolade smager enormt lækkert, og så er det egentlig heller ikke så usundt igen. Der er meget fedt i chokolade – hele 50-60%. Chokolade er fyldt med jern, magnesium og kobber og også en masse antioxidanter. Det indeholder faktisk så mange antioxidanter at det scorer højere på sundhedsbarometeret end blåbær.

#4 Æg

Æg har stået for skud igennem mange år pga. det høje indhold af fedt. Men nye studier viser at fedtet i æg faktisk ikke har nogen påvirkning på det fedt, man har i kroppen.
Så det vi står tilbage med er faktisk en af de sundeste fødevarer der findes. Æg er fyldt med sunde stoffer og tonsvis af vitaminer og mineraler.

Fordi æg er så fyldte med fedt og protein, er æg også gode for blodsukkeret og tilfredsstiller kroppen på en måde, der faktisk kan medvirke til, at du spiser mindre mad.

#5 Fisk

Dette er nok en af de ting, som næsten alle allerede godt ved er sundt. Fisk indeholder en masse sunde omega 3 fedtstoffer og en masse protein. Studier viser at dem der spiser fisk generelt er sundere.

#6 Nødder

Nødder er helt vildt sunde i den rette mængde.
De er rige på protein, fedtstoffer og fibre. De indeholder også vitamin E og magnesium.
Spis mandler og valnødder, hvis du vil have det bedste fra nødder.

#7 Chiafrø

Mange tænker ikke at chiafrø er fedtholdige, men det er de faktisk. Kulhydraterne i chiafrø er fibre, og så er meget at det, der er tilbage, faktisk fedt.
Chiafrø er en fantastisk plantebaseret kilde til fedt, og kaloriemæssigt er chiafrø faktisk 60%.
Chiafrø er derudover blevet sat i forbindelse med lavere blodtryk.

#8 Olivenolie

Dette er også en af de ting, som mange godt ved er sundt. Olivenolie indeholder en masse vitamin E og K, og en masse antioxidanter, der er gode for din krop.
Olivenolie er blevet en af de største bekæmpere af inflammatoriske tilstande i kroppen, hvilket vil sige at olivenolie gør din krop kampdygtig mod bakterier og lignende.

#9 Kokosnød

Kokosnød er den fødevare på jorden der er rigest på mættet fedt. Faktisk er hele 90% af fedstofferne i kokos mættede fedtstoffer.
De folkefærd som indtager mest kokos, er faktisk dem der har mindst chance for hjerte-kar-sygdomme.

#10 Fedtholdig yoghurt

God fed yoghurt er nærende og kan virke godt for fordøjelsen. Men det indeholder også mange probiotika bakterier, der kan have stor positiv indvirkning på din sundhed.
Husk at være sikker på at det er en fedtholdig yoghurt du køber, fordi rigtig mange yoghurter er fyldte med sukker, og disse skal man undgå.

Hvor meget sundt fedt skal jeg have om dagen?

En god tommerfingerregel er, at 25-30 g fedt om dagen er nok. Det svarer til ca. to spiseskefulde og dækker både over fedtstof til brød, til stegning, sovs, salatdressing osv.

En sund fordeling ser sådan her ud:

Monoumættet: bør udgøre 10-20 % af kostens samlede energi
Polyumættet: bør bidrage med 5-10 % af kostens samlede energi
Mættet fedt: bør højest udgøre 10 % af kostens samlede energi
To tredjedele af dit samlede fedtindtag bør derfor komme fra monoumættede og polyumættede fedtsyrer. Under en tredjedel fra mættet fedt.
Mindst 3 % af dit energiindtag bør være essentielle fedtsyrer

Sådan får du mindre af det mættede fedt og mere af det umættede fedt ind i din hverdag

  • Gå efter produkter med lav fedtprocent. Vælg skummet-, mini- og kærnemælk i stedet for sødmælk og en 30+ ost i stedet for en 45+.
  • Vælg hakket kød med højst 10 procent fedtindhold. Gå derudover efter kødpålæg mærket med nøglehulsmærket.
  • Undgå smør og brug i stedet pesto, hummus eller mayonnaise på brødet.
  • Nyd gerne en håndfuld nødder og mandler dagligt – ca. 30 g.
  • Drys lidt nødder, mandler eller kerner i salaten frem for fx fetaost eller bacontern.
  • Spis lidt avocado sammen med fx fisk eller skaldyr på rugbrød.
  • Brug lidt pesto, krydderurter eller olie til kartofler og pasta i stedet for fløde eller opbagte sovse.
  • Brug raps- og olivenolie til olie-eddike-dressing i stedet for creme fraiche dressing.
  • Brug gerne en måleske, når du kommer olie i din mad, så du ved, hvor meget du bruger.
  • Brug raps- og olivenolie til både bagning og stegning.

Vi håber du kan bruge indlægget, og du er velkommen til at dele og kommentere.

Alt indenfor træningsudstyr og træningsmaskiner hos Apuls.dk

Hos Apuls har vi specialiseret os i alt indenfor træningsudstyr og træningsmaskiner, så vi kan tilbyde vores kunder de bedste løsninger til en sundere livsstil. Udforsk vores spændende udvalg her på siden allerede i dag!

dk