Yoga - hvorfor er yoga så godt?

Yoga lovprises både i og uden for yogasalene - og med god grund. Yoga er for mange personer blevet den perfekte motionsform, da det kan dyrkes uanset alder, køn og smidighed. Yoga kan virke som magi på krop og sind. 

Den ældgamle praksis fra Indien kan spores 5000 år tilbage, og her interesserede den kun en lille håndfuld mennesker, hvor øvelserne og filosofien i dag er spredt ud over hele verden. 

Men hvad er yoga egentlig, og hvorfor er det så godt? 

Hvad er yoga?

Helt konkret betyder yoga "forening af det individuelle med det universelle". Sagt med andre ord: når vi som menneske har ro og balance, bliver vi automatisk forenet med vores omgivelser, eller at arbejde med os selv giver overskud til vores omgivelser. 

De fleste forbinder ordet yoga er yogaøvelserne, men yoga er en livsfilosofi. En lære om livet. En guideline der giver os redskaber til at leve et sundt og positivt liv. En lære til selvindsigt og bevidsthed. Et redskab der kan hjælpe os til at komme tilbage til vores natur, så vi bliver glade og sunde. Yoga er en lære i at leve livet her og nu. Det er et redskab til at skabe ro og balance både fysisk, mentalt og sjæleligt. 

Yogaøvelserne er en lille del af yogafilosofien, men det er en vigtig del. Det er ud over motionsdelen, her vi lærer at omsætte ord til handling. Det er her, hvor vi i praksis lærer og øver os på at bruge filosofien i hverdagen. 

Nu skal du ikke tro at yoga kan ændre livet. Men yoga kan lære os at håndtere det, der kommer til os. Livet vil for os alle byde på hårde perioder, død, krise og andre hårde omstændigheder, og det kan man ikke ændre på, men vi kan ændre den måde, vi takler det på. Sagt på en anden måde: alle de egenskaber vi besidder er gode, det er kun et spørgsmål om at forvalte dem på den rigtige måde, så vores egenskaber bliver brugt positivt. Et eksempel er stædighed. Det er styrke og fremadrettethed, men bruger vi det uhensigtsmæssigt, kan det hæmme os i at tage livet ind. 

Yogaøvelserne

Yogaøvelserne er en fantastisk effektiv og god form for motion. Det gode ved yogaøvelserne er, at kroppen ikke udsættes for stød og overbelastning. Yogaøvelserne motionerer kroppen i et roligt tempo, hvor alle kan deltage uanset fysisk form. Det stille tempo giver endvidere ro og bevidsthed. En anden god effekt ved øvelserne er, at de samtidig går ind og masserer de indre organer. Organer der ikke fungerer optimalt er ofte årsag til sygdom og træthed, samt ubalance i vores energisystem.

Det der er med yogaøvelserne er, at de lærer os filosofien. Det er ikke bare at tage armen ud til siden eller at strække sig, øvelserne lærer os alt det, der ligger bag. Har vi f.eks. svært ved at række armene ud eller op over hovedet, så har vi svært ved at gribe livet, og alt det der kommer til os. Der ligger derfor rigtig meget filosofi og lærdom bag bevægelserne, og måden de bliver lært på. 

På det fysiske plan opbygges og smidiggøres muskler og led, samtidig med at yoga forbedrer koordinations- og balanceevnen. Derudover forbedres blodcirkulation samt iltoptagelse og man vil opleve fornyet energi og overskud. Yoga har desuden positiv indflydelse på både kredsløb og nervesystem. 

På det psykiske plan styrkes evnen til koncentration og skærper ens fokus. Yoga hjælper med at kunne skrue ned for tankerne og opnå mental klarhed samt ro i sindet. For personer som dyrker yoga er det fysiske og det mentale uløseligt forbundet, og kropsbevidsthed er altafgørende for indre harmoni og balance.

Åndedrættet

I yoga er der meget fokus på åndedrættet. Åndedrættet er liv - hvis vi ikke trækker vejret, så dør vi. Taget den bebærkning til eftertanke, så er det desværre faktisk ikke særlig meget opmærksomhed vi i dagligdagen giver vores åndedræt, trods det er det, der holder os i live. 

I yogaen trænes åndedrættet og bevidstheden omkring det, ikke kun på grund af den fysiske årsag, men også på grund af den store indflydelse vores åndedræt har på os mentalt. Åndedrættet afspejler nemlig vores mentale tilstand og omvendt, vi kan præge vores mentale situation ved at bruge åndedrættet. 

Hvorfor dyrke yoga?

Helt grundlæggende skal du dyrke yoga for at komme i balance, både fysisk og mentalt. 

Åndedræt

70% af kroppens udrensning sker gennem åndedrættet. Den dybe vejrtrækning, som bruges i yoga, hjælper dig med at ilte din krop og dermed også dit blod, dine organer og dine celler, som bringer energi til hele dit system og støtter en dyb udrensning i kroppen. 

Kroppen

Ved at strække muskler, sener og led løsner du blokeringer i kroppen og øger dit velvære. Alle yogastillinger retter sig mod et specifikt område, f.eks. masserer og stimulerer 'Buen' mave og fordøjelse, mens 'Kobraen' giver smidighed i rygsøjlen, bedre holdning og åbning til bryst og hjerte. 

Mentalt

Når du dyrker yoga, strækker du ikke blot kroppen, du øger samtidig din opmærksomhed på åndedrættet og det sted, hvor det strækker. Kombinationen af fysisk stræk og mentalt fokus øger effekten og hjælper dig med at være til stede i nuet og slippe mentalt stress. En rolig og smidig krop giver et rolig og smidigt sind - ergo en person med overskud og evne til fleksibilitet. 

Vægt

Yoga balancerer dit stofskifte og sætter gang i fordøjelsen, og derfor kan du faktisk godt tabe dig ved at dyrke yoga. Mange af øvelserne masserer mave- og tarmsystem og dermed direkte stimulerer fordøjelsen. Den mentale ro giver din krop mulighed for at bruge energien de 'rigtige' steder. Mange oplever også, at de ændrer kostvaner og begynder at spise sundere og måske mindre, fordi de pludselig kan mærke deres krop, og hvad den har brug for. 

Stress

Stress er et udtryk for, at din krop forbereder sig på modstand. Den sender energi fra fordøjelse og immumforsvar til dine muskler, hæver blodtrykket og øger vejrtrækningen. Du bliver pumpet med adrenalin, som giver dig evnen til hurtigt at kunne kæmpe eller flygte. 

Yoga har en afstressende virkning, hvad enten man er nybegynder eller øvet. Denne afstressende effekt kan være svær at opnå ved andre motionsformer, som fx løb, eftersom dette kan være hårdt fysisk for din krop. Visse grene af yoga kan også anbefales som motionsform til gravide, da dette er noget der ikke overbelaster kroppen.

Yoga- og åndedrætsøvelser, meditation og afspænding hjælper dig til at træne og styrke din kropsbevidsthed, så kroppen bliver din medspiller og ven, der kan hjælpe dig til at træffe de rigtige valg og gøre dig opmærksom på ubalancer og spændinger. 

Når du mærker din krop under yogaen, kommer du til stede i nuet og slipper stress. Dermed strømmer energi til fordøjelse og immumforsvar, blodtryk og vejtrækning normaliseres, og mængden af stresshormon reduceres. 

Sexlyst

Når yoga mindsker mængden af stresshormon i kroppen, gør det underværker for bl.a. sexlysten. Yogaens styrkelse af muskler, led og smidighed vil være med til at hæmme begrænsningerne ved sexstillinger og øge følsomheden ved sex. Åndedrættet og bækkenbunden er centrale for de fleste yogaøvelser, og det kan gavne din sexlyst, nydelse og evne til at få orgasme, når du har fokus på disse ting. 

Sygdom

Når du bliver syg, er det et tegn på, at det er tid til at tage det med ro, og så er det vigtigste hvile. Men afspænding og meditation støtter din krop til selvhealing. Tag sygdom som en påmindelse om at lytte mere til din krop. Mærk efter, hvad der føles godt for dig. 

Graviditet

Yoga er rigtig godt til gravide. Dyrker du yoga helt op til fødslen, støtter du kroppen i at blive blød og klar til fødslen. Nogle stillinger bliver selvfølgelig umulige i takt med at maven vokser, men generelt er gravide gode til at mærke, hvad der føles godt og ikke føles godt i kroppen. Hug-stillngen støtter f.eks. dit bækken i at åbne sig og giver dit barn mulighed for at trænge dybere ned. Derudover kan strækkene og vejtrækningen støtte din krop og lindre graviditetsgener som lænde- og bækkensmerter. Til sidst hjælper yoga dig til kropsbevidsthed og kontakt med dit åndedræt, som er vigtigt under fødslen. Det bedste råd er: Lyt til din krop. 

Sjælen

Når du kommer i balance og kontakt med din krop og får mere ro i sindet får du også mulighed for at høre, hvad din indre stemme, dit hjerte eller din sjæl fortæller dig. Kun du ved, hvilken vej du skal i livet, men det kan være utroligt svært at mærke eller høre. Yoga kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad der gør dig lykkelig, og du får derved lettere ved at træffe valg mod et meningsfuldt liv. 

Grene inden for yoga

Der findes mange forskellige yogaformer, og er du forvirret over, hvad der er hvad, og hvad de forskellige yogaformer er gode for? Vi giver dig her et overblik over nogle af mest kendte yogaformer, så du kan finde den, der passer dig bedst.

Bikram yoga

Ved Bikram Yoga dyrkes yoga i et rum der er opvarmet til 40 grader og med en høj fugtighed. Den høje temperatur stimulerer svedmekanismen, øger blodgennemstrømningen i kroppen og er med til at smidiggøre muskler, sener og ledbånd og derved modvirke skader.

Fordelen ved Bikram yoga er, at hele kroppen styrkes, stress reduceres samt forøget energi og fokus. Det betyder, at man når dybere ind i kroppen og dermed øger effekten af yogaen. Derudover åbner varmen hudens porer og hjælper kroppen med at udskille affaldsstoffer.

De første gange kan den høje temperatur virke ubehagelig for de fleste, men efter nogle gange har kroppen vænnet sig til det, og så føler de fleste faktisk ikke at det er så slemt.

Bikram yoga består af 26 stillinger, og de er relativt hårde og holdes i lang tid. Dette i kombination med varmen gør det til en sveddryppende affære, som både styrker og løsner op.

Alle kan dyrke bikram yoga, men det frarådes dog for gravide og for personer med forhøjet blodtryk, der ikke er i behandling.

Hatha yoga

Hatha Yoga er en af yogaens oprindelige hovedgrene. Ved denne form for yoga, er der fokus på at skabe balance i både krop og sind. Øvelserne har en fysisk gavnlig effekt på organer, muskler, led, kirtler, sener, nerver og kredsløb og virker beroligende på sind og nervesystem, samt forbedrer hukommelsen og koncentrationsevnen. Lunger, hjerte-karsystem samt mellemgulv bliver aktiveret, samt næse og bihuler bliver renset.

Yogaens overordnede mål er at opnå kontrol over sindet. Ofte er vi kontrolleret af vores følelser og tanker, og vi kan have svært ved at se, hvordan vi kan føle, tænke eller handle anderledes end vi gør.

Gennem yoga- og åndedrætsøvelser, meditation og afspænding kan du få hjælp til at styre og muligvis ændrer negative tankemønstrer og handlinger, således at man kan være tilstede nu og her, mærke ens egen indre styrke og glæden ved livet.

I Hatha yoga har man ofte fokus på én øvelse ad gangen i modsætning til yogaformer, hvor stillinger forløber i et flow som i astanga yoga og flow yoga. 

Hvis du er på udkig efter en rolig yogatime med pauser mellem stillingerne er hatha yoga et godt valg. Der er tid til og fokus på, at du udfører hver enkelt hatha yoga stilling korrekt og på dit niveau. 

Vinyasa yoga 

Vinyasa en en dynamisk yogaform, hvilket vil sige, at det er yoga, hvor du fortsætter fra den ene stilling til den anden i et tempofyldt flow af kortere eller længere varighed, som bliver sammenkoblet med din vejrtrækning. Der er lige så meget fokus på selve flowet med at gå fra den ene øvelse til den anden, som der er på øvelserne og strækkene. 

Du får sved på panden, fordi der er tempo på og relativt få pauser. Så vinyasa er god til der, der gerne vil have yoga, hvor du udfordrer din krop fysisk og får pulsen op. Det er også et godt valg ti ldig, der gerne vil have variation fra gang til gang, da vinyasa ikke følger bestemte sekvenser. 

Dette kaldes også Flow yoga

Power yoga 

Power yoga er tilrettelagt til at passe godt ind i fitnesscentre, og derfor er intensiteten højere i power yoga end i mange andre yogaformer. Power yoga er oftest en blanding af klassiske yogaøvelser og mere fysisk krævende øvelser, som alle udføres i et flow. 

Hvis du er ude efter en yogaform, hvor du får sved på panden og får trænet din udholdenhed, er power yoga helt oplagt. 

Astanga yoga

Astanga yoga er en dynamisk yogaform i stil med vinyasa, hvor stillingerne laves i et flow, og du derfor glider fra én stilling til den næste i takt med din vejrtrækning. I modsætning til andre dynamiske yogaformer, er det dog altid den samme serie af yogastillinger, der udføres i samme rækkefølge. 

Astanga er oplagt til dig, der gerne vil være i bevægelse, når du dyrker yoga, og til dig, som kan lide disciplin. 

Kundalini yoga

Kundalini yoga består af kriyaer, som er sekvenser, timerne kan være op efter. De enkelte kriyaer kan være meget forskellige, mens kundalini yoga består af en blanding af dynamiske fysiske stillinger samt chanting og vejrtrækningsøvelser. 

Et af formålene med kundalini yoga er at udfolde den såkaldte kundalini-energi i kroppen. Symbolet på energien bliver ofte beskrevet som en sovende, sammenrullet slange, der befinder sig nederst i rygsøjlen, og som bliver vækket til live og spreder sig i kroppen, når du dyrker kundalini yoga. 

Restorativ yoga

Restorativ yoga er yoga, hvor der er fokus på at skabe ro i krop og sind og balance i dit nervesystem. Kort sagt: komme helt ned i gear. Stillingerne er blide og behagelige og er tilpasses, så du får mest mulig afspænding og afslapning ud af dem. I restorativ yoga bruges der hjælpemidler som tæpper, pøllepuder, bælter, øjenpuder og blokke. Hver enkelt stilling holdes længe, ofte fra cirka 5 minutter og op til omkring 20 minutter. En restorativ yoga-session kan variere fra at bestå af blot én enkelt stilling til flere, og ofte er stillingerne kombineret med åndedrætsøvelser og meditation. 

Hvis du har brug for at lade op, finde ro og løsne op for spændinger og ubehag, er restorativ yoga et godt bud. Yogaformen menes at kunne hjælpe på lidelser som stress, angst og depression og er generelt god til at skabe ro og balance og hjælpe dig til at slappe af. Af den grund er restorativ yoga også en yogaform, der er god inden sengetid. 

Yin yoga

Yin yoga er en rolig yogaform, hvor det handler om at strække kroppen og give slip frem for at styrke og udfordre. I yin yoga er der fokus på at mærke efter og skabe ro. De enkelte yogastillinger og yogastræk holdes i flere minutter ad gangen, så du har tid til at komme dybt ind i stillingerne. 

Hvis du har brug for yoga, hvor du får afspændt krop og sind, er yin yoga noget for dig. Yin yoga er også godt at dyrke, hvis du i forvejen dyrker hård træning eller anden mere fysisk krævende yogaform, fordi der netop er fokus på afspænding og stræk. 

Iyengar yoga

Iyengar yoga lækker vægt på den rette teknik og detaljerne, og der er fokus på at være til stede og lære at lytte til krop og sind. Der bliver ofte brugt udstyr som blokke, bælter og tæpper. Tempoet er roligt og yogastillingerne holdes ofte i længere tid ad gangen. 

Dette er en god begynderyoga, da du lærer stillignerne godt at kende og lærer at udføre dem helt rigtigt. Men Iyengar yoga er også god til dig, der gerne vil have større kropsbevisthed, mere nærvær, bedre koncentration og en god vejrtrækning.

Hot yoga

Hot yoga er yoga der bliver udført i et opvarmet lokale. Ofte ligger temperaturen til hot yoga på omkring 37-39 grader. Det varierer fra yogastudie til yogastudie og fitnesscenter til fitnesscenter, hvilke former for hot yoga de tilbyder, men nogle af de mest udbredte er hot hatha yoga, hot flow yoga og hot yin yoga. 

Når der er skruet op for varmen, bliver der også skruet op for intensiteten, fordi det er hårdere at være aktiv i høj varme. Så hvis du er ude efter en intens yogatime, hvor du samtidig kan udnytte varmen til at komme dybere ind i stillingerne og få renset ud, fordi du sveder ekstra meget, er hot yoga noget for dig. 

Yoga i hjemmet

Hvis du helst selv vil udforske yogaen derhjemme, så har vi hos Apuls.dk et stort udvalg af yogaudstyr. Men så anbefaler vi dig at sætte dig godt ind i stillingerne, og finde ud af hvilken form for yoga du vil udøve. Deltag eventuelt et par gange til en yogatime, for at få styr på øvelserne og teknikken, og så kan du prøve det af derhjemme.