Magnesium

Vitaminer og mineraler er uundværlige byggesten i vores kroppe. De mange vigtige stoffer har alle forskellige funktioner i kroppen og stort set alle er afgørende for et godt helbred. Magnesium er et af de vigtigste mineraler. Det er det fjerde mest almindelige stof i kroppen, og det eksisterer bl.a. i vores knogler, muskler og væv.

 .. Læs mere


Stort udvalg af magnesium som kosttilskud

Mineralet har en vigtig funktion i forbindelse med stofskiftet. Det spiller også en vigtig rolle i kroppens nervesystem i forbindelse med overførslen af nerveimpulser til musklerne og hjertet. Det har også indflydelse på dit energiniveau og dit mentale helbred.

Derfor er det problematisk at være i underskud af dette mineral. Heldigvis er der lette løsninger til dette problem. Der findes magnesium overalt i vores kost, særligt kornprodukter og grønsager. Hvis du ikke får nok gennem din daglige kost, er det også muligt at få magnesium som kosttilskud. Derfor finder du hos os et bredt udvalg, så du nemt kan vælge den løsning, der passer bedst til dig.

Hvad gør magnesium citrat for kroppen?

Magnesium citrat er et udtryk for magnesium bundet til citronsyre, og det har mange positive egenskaber. Her er nogle af de gode ting, som mineralet gør for dit helbred:

Mindsker træthed
Magnesium er med til at opretholde dit normale energiniveau. Herved hjælper det til at reducere følelsen af træthed og udmattelse. Dette skyldes, at det har en vigtig rolle i enzymsystemet.

Stærke knogler
Magnesium er super vigtigt for dine knogler. Herudover hjælper det også til at vedligeholde dine tænder.

Optimerer stofskiftet
Mineralet har en vigtig funktion i forbindelse med stofstiftet. Det bidrager altså til, at dit stofskifte fungerer, så omdannelsen af eksempelvis mad sker korrekt.

Regulerer celledeling
Magnesium har stor indflydelse på cellerne, idet det regulerer funktionen af omkring 300 enzymer.

Sikrer at dine muskler fungerer
Magnesium og calcium indgår i et tæt samspil, der har stor indflydelse på om musklerne fungerer optimalt. Så for sunde muskler har du både brug for de rigtige mængder af magnesium og calcium.

Hjælper til normal hjertefunktion
Det regulerer blodtrykket og har derved indflydelse på hele kroppens kredsløb. Det kan herved bidrage til at opretholde en normal hjertefunktion.

Bidrager til dannelsen af proteiner
Magnesium har stor indflydelse på dannelsen af visse proteiner, blandt andet proteinerne i hud og hår. Derfor hjælper et godt indtag af magnesium med at give dig sund hud og hår.

Opretholder elektrolytbalancen
Elektrolytter er de mineraler i kroppen, der har en elektrisk ladning. Magnesium er en af disse mineraler. Et sundt indhold af dette bidrager altså til en god balance af elektrolytter i dit blod og væv. Det er også med til at regulere balancen mellem væske og salt.

Bidrager til nervesystemets funktion
Magnesium har en positiv indvirkning på nervesystemet. Stoffet indgår i så mange forskellige processer, at nervesystemet kan blive påvirket, hvis du er i underskud.

Bidrager til psyken
Magnesium understøtter dit mentale helbred. Blandt andet kan det hjælpe dig til en bedre søvn og et mere stabilt humør.

Hvad sker der, hvis jeg har magnesium mangel?

Det anbefales, at man indtager omkring 600 mg. hver dag. Tallet afhænger også af køn, størrelse, gener og livstil. Behovet kan også være større, hvis man lider af bestemte sygdomme. Magnesium mangel kan også opstå i stressede perioder eller under graviditet.

Det kan være svært umiddelbart at koble magnesium mangel med de symptomer, man har, da de kan være et udtryk for mange andre ting også. Der er dog en liste af symptomer, du kan tjekke af.

Træthed
Du føler dig kontant træt og bliver udmattet ved de mindste anstrengelser. Du føler dig udkørt både fysisk og mentalt.

Koncentrationsbesvær
Du kan opleve problemer med at bevare fokus og koncentrere dig i længere tid ad gangen. Dette kommer også ofte som en naturlig følge af træthed.

Rystelser og kramper
Kroppen kan også reagere på magnesiummangel ved at lave små krampetrækninger og du kan mærke at din krop ryster.

Tics
Hvis du ofte oplever små muskelsammentrækninger, eksempelvis ved øjet, kan det også være et tegn på, at du er i underskud.

Kvalme
Et af symptomerne på mangel af mineralet er kvalme. Så hvis du ofte har kvalme og ikke kan finde nogen grund, kan det være på grund af et underskud af magnesium.

Forstoppelse
Det kan også give problemer med mavetarmsystemet, hvilket kan resultere i mavekramper og forstoppelse.

Angst
Magnesium er også vigtigt for dit psykiske helbred. Ved mangel kan der opstå personlighedsændringer og du eventuelt kan udvikle angst eller depression.

Astma
Man har fundet en sammenhæng mellem lavt indhold af magnesium i blodet og tendens til astma. Det vil sige, at dit åndedræt faktisk bliver bedre af tiltrækkelige mængder magnesium i blodet.

Følelsesløshed
Hvis du ofte oplever en følelsesløshed i dine lemmer, kan det også skyldes magnesium mangel. Din hud føles stikkende og lammet.

Magnesiummangel har også alvorlige konsekvenser på længere sigt. Det øger blandt andet risikoen for visse sygdomme.

Har jeg brug for magnesium tilskud?

Du har kun brug for magnesium som kosttilskud, hvis du ikke for nok gennem din daglige kost. Stoffet findes i rigtig mange almindelige fødevarer, så du kan ofte få tilstrækkeligt med magnesium gennem din mad. Her er nogle af de fødevarer, der indeholder en betydelig mængde af mineralet:

Mandler
Mandler er en af de største kilder til magnesium. Faktisk indeholder de hele 265 mg. pr. 100 g.

Havregryn
Havregryn er en fødevare som de fleste indtager på den ene eller den anden måde ganske ofte. Det er derfor en nem kilde til masser af magnesium, og det er uanset om du spiser havreboller eller havregrød. Disse indeholder nemlig 200 mg. pr. 100 g.

Kikærter
Kikærter indeholder 158 mg. pr. 100 g. Det er en fødevare, der har vundet sig mere ind i de danske køkkener i løbet af den seneste årrække. Så lige meget om du bruger dem i din karryret eller om du laver dem til hummus eller falafeller, så giver de masser af magnesium til din krop.

Mørk chokolade
Dette er et punkt de fleste klapper i hænderne over. Her er nemlig endnu en undskyldning for at kunne spise chokolade. Mørk chokolade indeholder nemlig 121 mg. magnesium pr. 100 g.

Tofu
Tofu er også en af de fødevarer, der er begyndt at vinde sig ind i mange danske køkkener. Og det er med god grund. Ved at spise tofu kan du nemlig få 111 mg. magnesium pr. 100 g.

Figner
Friske figner er vildt lækre, men desværre ikke den mest almindelige frugt her i Danmark. Disse indeholder 92 mg. pr. 100 g.

Spinat
Spinat er super sundt og indeholder også en god mængde magnesium. Det kan bruges frisk i salater eller det kan bruges i mange forskellige retter. Spinat indeholder 26 mg. pr. 100 g.

Broccoli
På listen har vi naturligvis også broccoli. Broccoli er en super sund grønsag med masser af fordele for dit helbred. En af disse fordele er dens indhold af magnesium. Broccoli indeholder nemlig 20 mg. pr. 100 g.

Det er altså super let at finde magnesium i vores daglige fødevarer. Faktisk får du det fra stort set alle grønsager og kornsorter. Så hvis du spiser en sund og varieret kost, er der god sandsynlighed for, at du får den mængde magnesium, som din krop har brug for.

Få magnesium tilskud som piller

Hvis du mener, at du mangler magnesium kan du med fordel tage det som kosttilskud. Der findes mange forskellige varianter af tilskuddet. Du kan derfor vælge ud fra dine behov og finde den kvalitet og pris, du mener er løsningen for dig.

For kvinder især er det en fordel at tage magnesium som kosttilskud. Grunden til dette er blandt andet, at magnesium kan mindske symptomerne for overgangsalderen og præmenstruelt syndrom.

Magnesium piller kan også være nødvendige i forbindelse med sygdom. Det kan også være fordelagtigt, hvis du har kronisk diarre. Hvis du er på slankekur eller et andet stramt diæt, er det heller ikke sikkert at du får den mængde som din krop har brug for. Her kan du også være nødt til at supplere din kost med tilskud. Som alkoholiker kan det også være en god idé at sikre sig, at du får nok af mineralet, da det ofte er et problem for personer med et stort alkoholforbrug. Dette kan også være gældende, hvis du spiser salt i støre mængder eller drikker rigtig meget kaffe. Også hvis du tager vanddrivende medicin kan disse kosttilskud være en nødvendighed for at sikre, at du får nok magnesium. Det kan eksempelvis være, hvis du har forhøjet blodtryk. Du kan også komme i underskud, hvis du døjer med rigtig kraftige menstruationssmerter. Ellers er det en god idé at supplere med tilskud, hvis du lever meget aktivt og træner meget.

Hvis du ikke bryder dig om at sluge piller, er der også en anden mulighed. Du kan nu også få magnesium gennem huden via en spray. Flere undersøgelser viser, at stoffet optages bedst gennem huden. Herved er optagelsen nemlig uafhængig af fordøjelsen. Du skal derfor ikke bekymre dig om at tage dem på bestemte tidpunkter i forhold til dine måltider. Det er også muligt at få tidskuddet som væskeform i kapsler.

Bivirkninger ved tilskud af magnesium

Magnesium har meget få påviste bivirkninger. Det er ikke et stof du ved normalt indtag kan få for meget af. Ofte vil din krop blot udskille overskydende magnesium gennem urin, sved og afføring, så længe dine nyrer fungerer normalt.

Der er dog nogle få bivirkninger, som du bør være opmærksom på, hvis du er begyndt at indtage ekstra magnesium som kosttilskud:

Diarre
Hvis du oplever længere perioder af diarre efter du er startet på at tage det, bør du overveje muligheden for om det kan komme heraf. Snak evt. med din læge om, hvad der kan forsage dette og om du eventuelt bør stoppe med pillerne eller blot tage en mindre dosis.

Kvalme
Du kan opleve kvalme i forbindelse med at du begynder at tage tilskuddet. Det kan godt bare være din krop, der vænner sig til den ekstra mængde. Hvis det fortsætter over en længere periode, bør du overveje at stoppe med at tage pillerne eller gå ned på en mindre dosis.

Mavesmerter
Mavesmerter er også en af de bivirkninger, der er registreret i forbindelse med indtagelse af magnesium tilskud. Mavesmerterne kommer ofte i sammenhæng med kvalmen.

Træthed
Nogle oplever træthed som en bivirkning af tilskuddet. Hvis dette opleves gennem en længere periode bør du søge læge.

Disse bivirkninger er dog ganske sjældne. Oftest vil du ikke mærke nogen gener i forbindelse med at tage ekstra magnesium som kosttilskud.

Du skal være opmærksom, hvis du tager noget medicin, som tilskuddet kan påvirke virkningen af. Det kan eksempelvis være hjertemedicin, antibiotika eller muskelafslappende medicin. Derfor er det altid en god idé at tale med din læge inden du begynder at tage nogen kosttilskud, hvis du tager medicin, så du er sikker på at dit medicin fortsat har den optimale virkning. Hvis din læge siger god for det, kan du roligt tage de kosttilskud du vil, så længe du følger vejledningen.

Hvilken type af magnesium er bedst?

Magnesium som kosttilskud findes i mange forskellige varianter. Det findes også i forskellige typer af stoffet. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvad man skal vælge.

De to faktorer man typisk vælger efter er prisen og biooptageligheden. Disse to ting følges ofte ad, idet de dyreste produkter typisk er dem med den højeste biooptagelighed.

Man taler typisk om tre typer af magnesium:

Magnesium citrat
Som tidligere nævnt er dette en variation af stoffet med citronsyre bundet hertil. Denne er det mest almindelige præparat, da det både er ganske billigt og samtidig har en forholdsvis høj biooptagelighed.

Magnesium glycinat, malat og taurat
Disse typer har en høj optagelighed, hvilket også gør dem dyrere at fremstille. Fordi biooptageligheden er så stor, vil der ofte være mindre doser af magnesium i pillerne.

Magnesium chlorid
Denne type har også høj optagelighed. Dette skyldes, at den er vandopløselig. Denne findes også som spray eller som væskeform i kapsler.

Hvilken af disse sammensætninger du vælger, kommer an på dit budget og hvilken kvalitet du forventer af dit produkt. Hvis du gerne bare vil prøve at tage magnesium tilskud og bare vil have det så billigt som muligt, er den bedste løsning for dig at vælge magnesium citrat. Kvaliteten er god og prisen er lav. Hvis ekstra høj biooptagelighed er en vigtig faktor for dig og du ikke har noget imod at betale lidt ekstra for det, så bør du vælge en magnesiumsammensætning med enten glycinat, malat eller taurat. Hvis du ikke bryder dig om at sluge piller og egentlig hellere vil kunne tage dit magnesium som spray eller væske, så er magnesium chlorid en god løsning for dig.

Find præcis det magnesium tilskud, som din krop har brug for, her hos Apuls.dk og køb i dag!