Billard

Billard

Billard er en fællesbetegnelse for en række spil. Omdrejningspunktet for spillene er et billardbord, en billardkø og baller, som er kuglerne, der stødes rundt på bordet ved hjælp af køen.

Billardbordet er rektangulært..... Læs mere


Billard

Billardbordet er rektangulært og er afgrænset er gummikante hele vejen rundt. Fladen hvorpå spillet udøves er en tyk skiferplade, som er overtrukket med et grønt stykke stof. Kuglerne, altså ballerne, kommer i forskellige farver og både i det man vil kalde ”halve” og ”hele”. Indenfor billardverden findes der et utal af forskellige spil på forskellige niveauer. Nogle af de mest populære former for billard er keglebillard, pool og snooker.  Men uanset hvad du spiller og hvad du mangler til Billard, så finder du det her hos Apuls.dk.

Spillets historie og udbredelse

Spillet er udbredt i hele verden, og antages at stamme fra England. Spillet stammer oprindeligt fra et spil, der blev spillet på græs, som minder en hel del om kroket. Dette er også grunden til at bunden på billardbordet er grønt. Spillet var i dens begyndelse et spil, som kun blev spillet af overklassen. I 1700- og 1800-tallet spredtes det til den bredere befolkning, hvor det blev spillet på værtshuse og i saloner. Billard kom til Danmark i start/midten af 1700-tallet og blev vældigt udbredt, specielt på de danske værtshuse. Billard blev efterhånden mere og mere populær og blev i 1972 en del af Dansk Idræts Forbund.
Spillets rekvisitter har igennem årene udviklet sig. Det var først i midten af 18---tallet, at billardkøen blev almindelig. Det var dog først i starten af 1900-tallet, at køen fik en læderdup i spidsen. Selvom man på de tidligere køer ikke havde en dup, kridtede man allerede køens spids fra midten af 1800-tallet. Dog var kridtet, der blev benyttet på dette tidspunkt, det samme kridt, som man brugte på tavler.

I dag anvender man i stedet et fint slibemiddel fra kridtet, som presses sammen og bliver derved til billardkridt. Ballerne var oprindeligt lavet af elfenben. Ballerne skulle laves af det centrale af elefantens stødtand. På den måde var det kun muligt at fremstille 3 til 4 baller pr. stødtand.

I dag benytter man det avanceret kompositmateriale. Som nævnt er materialet, på de mange rekvisitter bliver udskiftet gennem årene, men en ting, der dog stadig holder ved, er materialet på billardbordets beklædning. I de sidste 400 år har ulden været det dominerende materiale, når det kom til at betrække billardbordets overflade. Det holder stadig ved i dag. I dag er ulden dog blandet med nylon, men uldmængden er altid høj, specielt i kvalitetsbeklædning.    

Billard - regler

Billard kan spilles på mange forskellige måder. Den mest udbredte måde at spille billard på i Danmark er keglebillard. Spillet udføres på et billardbord med seks huller, et i hvert hjørne og et på midten på de to langsider. Derudover skal med bruge fem små kegler, der står i faster positioner midt på bordet. Til sidst skal der bruges en rød stødbal og to hvide baller.

Spillet gælder om at score så mange point som muligt, og på samme tid forhindre sin modstander i at score point. Startrækkefølgen afgøres ved, at de to spillere støder til hver sin bal på samme tid. De støder deres bal fra den ene korte bande med den anden. Den spiller, hvis bal lander tættest på udlægningspositionen, må vælge, hvem af de to spillere, der får lov til at starte.

Startspilleren skal nu med en billardkø støde til den røde stødbal. Stødballen skal gerne enten ramme en af de to hvide baller, som dernæst vælter en eller flere kegler eller ramme begge hvide baller, dette kaldes ”rødt”. Hvis dette lykkes får spilleren point, og får derfor lov til at fortsætte med at støde.

Væltede kegler rejses igen, når stødet er afsluttet. Hvis en kegle skulle læne sig opad en bal, regnes den for at være væltet. Hvorimod, hvis ballen får keglen til at stå skævt, tælles den ikke for at være væltet. Hvis det er den hvide bal, der vælter en kegle, får spilleren to point, hvis det derimod er den røde bal, altså stødballen, regnes det for en fejl.

Hvis en spiller begår fejl eller ikke scorer point, går turen videre til modstanderen. Hvis man skulle have opnået nogle point i runden, hvor man ender med at fejle, går pointene tabt.

Udover denne fejl, er der også fejl, hvis den røde bal falder i et hul. Til sidst tælles det også som en fejl tredje gang der scores ”rødt” uden der i mellemtiden er blevet væltet nogle kegler.

De vundne point nedskrives og lægges sammen. Hvis der ikke er en dommer tilstede, må spillerne tælle hinandens point.

Sådan fortsætter spillet indtil distancen er opnået for en af spillerne. Distancen er sat på forhånd af spillerne selv, det kan for eksempel være 200 point. I turneringer kan distancen være helt op til 800 point. Hvis den spiller, som startede kampen, når sin distance først, får den anden spiller lov til at forsøge at opnå uafgjort.

Billardkø - find dem i god kvalitet hos Apuls.dk

Billardkøen er essentiel for, at man overhovedet kan spille billard. En billardkø er en stav lavet af enten træ eller metal. I toppen sidder der, det man kalder en dup, som er et lille stykke læder med stof. En standard billardkø er som regel 147 cm lang, og så er den enten lavet af ahorntræ eller hardwood. Billardkøen bliver typisk produceret i England eller Italien.

Der findes mange forskellige former for keglebillard. Fælles er dog køen spillerne bruger. De har nemlig alle sammen en 11 mm læderdup i toppen. Derudover har køen trægevind, som er et af kendetegnene for en billardkø. Nyere billardkøer er begyndt at benytte nye former for gevind. Dette har man valgt at gøre for at se, om køen kan få en længere levetid. Læderdupperne kan på køerne kan variere mellem 10 mm og 12 mm.
Udover billardkøer, findes der også både poolkøer og snookerkøer.

Poolkø

En poolkø er for det meste lavet med et metalgevind i samlingen i stedet for træ. Poolkøen er blandt de kraftigste køer med en bred og hård dup. De her oftest en kompliceret teknologi bag sig, da de skal kunne klare de hårde og hurtige stød på bordet. Bundstykket er ofte udsmykket med forskellige indlagte træsorter og kommer i mange forskellige designs.

Snookerkø

Snookerkøen er den tyndeste kø indenfor billard og har en relativ blød dup. Det karakteristiske ved en snookerkø er, at den oftest er lavet af asketræ, som har meget markante åretegninger og dens brug af metal- og messingkapper.
Billardkøerne kan altså være meget forskellige alt efter, det de skal bruges til. De kan købes i forskellige træsorter, alt fra ahorn, ramin og ask. Gevindet varierer også fra at være lavet af metal eller træ, og de helt billigste køer er helt uden gevind. Til sidst varierer bredden på duppen, som også afhænger af formålet.   

Typer af spil i billard

Indenfor billard er det nemt at blive forvirret. Der findes mange forskellige spil og varianter af de forskellige spil, som kan spilles på billardbordet. Der er i tidens løb opstået en række discipliner indenfor billard. Billard som ord er en fælles betegnelse for alle de spil, der spilles på et billardbord. Gældende for alle spil er, at der bruges kugler, kaldet bal og en billardkø, som bruges til at støde til kuglerne. I forrige afsnit blev keglebillard uddybet. I dette afsnit vil nogle af de andre former også forklares. Disse forskellige former kan deles ind i nogle hovedformer, såsom pool, snooker, keglebillard og til sidst karambolebillard.

Pool

Pool er også en fælles betegnelse for en række af billard spil. Pool spilles med en helt speciel poolkø og dertil et sæt baller. Sættet af baller består af en hvid stødbal, samt 15 baller alle nummeret. Ballerne er opdelt i to, nemlig hele og halve farver. De hele består af ballerne med numrene 1 til 7 og er helt ensfarvede. Den sidste halvdel, som er de halve baller, har numrene 9 til 15. De halve baller er hvide med et bredt og farvet ”mavebælte”. Ball nummer 8 er ensfarvet sort, og har i nogle spil en særlig funktion og tæller derfor ikke som en farve.

Snooker

Snooker er en anden variant af billard. Her spilles der med en kø, en hvid stødbal, 15 røde baller, som hver giver 1 point og til sidst 6 farvede baller som giver point mellem 2 og 7. En spiller vinder en runde, som i snooker er kaldet frame, ved at score flere point end modstanderen. Det gør man ved at bruge stødballen til at få pointballerne i hul i en bestemt rækkefølge. Snooker er meget populært i blandt andet Storbritannien og Irland.

Karambolebillard

Karambolebillard er igen en betegnelse for forskellige typer af samme disciplin indenfor billard. Fælles for alle disse spil er, at de spilles på et bord uden huller. Her spilles der med i alt tre baller, og formålet er at støde den ene bal, så den rammer de to andre baller. Der findes flere forskellige variationer af karambole, men den mest kendte er ”3-bande-karambole”. Hver spiller får tildelt en stødebal. Nu gælder det så om at ramme enten objektballe, altså den bal, der ikke er stødebal, eller at ramme modstanderens stødbal. Derefter skal spillerne ramme tre bander og til sidst den bal, der ikke er ramt endnu.   

Pool billard - uddybet

Den første gren af spillene på billardbordet er Pool. Poolen kan derefter deles op i forskellige typer af spil.  

8ball er en af variationerne. I dette spil deler spillerne sig i halv og hel efter breaket. Formålet med dette er at få alle sine baller i hul først og til sidst slutte med den sorte kugle, som gør at antallet af baller er ulige. Man må ikke ramme modstanderens bal som den første bal i sin stød. Derudover må man heller ikke, ikke ramme noget. Inden man støder til ballerne, skal man sige, hvilket hul man vil støde sin bal i. Hvis ballen ender i et andet hul, tæller det ikke, og ballen skal tages op igen. Når alle baller er skudt i hul, skal den sorte og sidste kugle stødes i det modsatte hul end den sidste farvede bal. Hvis dette ikke lykkedes og ballen ender i et forkert hul, har man tabt spillet.

I 9ball er hovedformålet at få nummer 9 i hul. Her spiller man med 9 baller med tallene 1 til 9. Her skal kuglen med det laveste nummer skydes i hul først. Den af spillerne, der formår at få skudt alle ballerne i med nummer 9 til sidst vinder runden.

10ball er ligesom 9ball et rotationsspil. Den væsentligste forskel er, at der er 10 baller på bordet i stedet for 9, og alle stød skal meldes. Det vil altså sige, at inden man støder til kuglen, skal man melde i hvilket hul, man vil støde ballen i.  

14,1 minder en hel del om snooker, dog spilles det på et poolbord. De fleste baller anvendes, og formålet er her at få samlet en så lang point-givende serie sammen, som det er muligt. Der gives point for hver bal, det stødes i et af hullerne. Tilmed bliver der tildelt fejlpoint til modspilleren for alle begåede fejl. Alle forsøg der må være, for at støde en bal i hul, skal som udgangspunkt meldes. Baller, der desværre ender i et andet hul end det tiltænker, tæller derfor også som fejl.

Billard tilbehør - find det her hos Apuls.dk

Til billard findes der et hav af forskelligt tilbehør. Udover de væsentligste rekvisitter, kan man også tilkøbe handsker, forlængere, etui og tasker. Handskerne er det man kalder en 3-finger handske. Det vil sige, at handsken kun dækker tre af fingrene, nemlig tommelfinger, pegefinger og langefinger. Handskerne kan fås i forskellige varianter, nogle som dækker hele fingeren og andre hvor der er luft til det øverste af fingeren. Handskerne kommer i forskellige farver og prisklasser.

Taskerne og etuierne varierer også. Den billigste form for etui, er et etui, man kan have over skulderen, og som er lavet i stof. Det kan rumme et bundstykke og to spidser. Hvis man går meget op i billard og ønsker det bedste, kan man købe en køkasse. Kassen er lavet at hårdt plast og kan rumme to bundstykker og fem spidser. Derudover er den udstyret med en bærehank og en tre cifret låsemekanisme.    
Udover alt dette, er det vigtigt, at man har kridt. Kridtet skal bruges til duppen, så den ikke glider, når man støder til ballen. En anden vigtig rekvisit er trekanten. Trekanten bruges inden spillet går i gang. Man placerer alle ballerne inde i trekanten, så de ligger korrekt på billardbordet. Først når trekanten er blevet løftet kan spillet gå i gang. Trekanten er for det meste lavet af plastik og koster omkring 50 kroner.
Hvis man går hen og begynder at dyrke billard, er det en god idé at anskaffe sig pleje og vedligeholdelse til sin kø. Man kan købe sig et kø-reparationssæt, som indeholder 4 stk. limlæder, 6 stk. kapper, 2 stk. kridt, fil, lim og en kø-klemme. Alt dette skal bruges til både at vedligeholde, men også, hvis man skulle kom ud for, at ens kø skulle gå i stykker.   
Til sidst er det selvfølgelig vigtigt, at man har stativer og pointtavler. Stativet kan bære alt udstyret, så det ikke ligger og flyder. Der er både plads til køer, baller og trekanten. Pointtavlen er også en god rekvisit at have. Så er det både nemmere og mere overskueligt at holde styr på spillernes point.