Med håndvægte kan du styrke overkrop, skuldre og arme. For at opnå den mest effektive træning er det en god idé at have flere vægtskiver til rådighed, så du gradvist kan skabe progression i din træning. Derfor kan du med fordel gå efter et sæt med håndvægte og tilhørende skiver, når du vil have komplet udstyr til din styrketræning.
Styrketræning med håndvægte er ideel træningsform til både fitnesscentre samt til hjemmegym.
Der er flere punkter, du skal være opmærksom på, når du skal vælge det bedste håndvægtsæt til dine behov.
Du finder forskellige materialer samt modeller af dette træningsudstyr, som blandt andet kan købes i forhold til pris og kvalitet. De klassiske materialer er hhv. jern og kunststof.
Når du ønsker et ekstra stærkt greb om din håndvægte, kan du vælge modellen med en neoprenbehandlet overflade.
I forhold til størrelserne findes der et bredt udvalg, så det er muligt for både nybegynderen samt den veltrænede fitnessmand- eller kvinde at finde det helt rette udstyr.
Styrketræning er en populær træningsform hos både mænd og kvinder samt unge og ældre. Træningen med håndvægtsæt giver en række betydningsfulde fordele og effekter såsom:
Den store koordinationsmæssige fordel ved netop håndvægte er, at du kan træne dine lemmer uafhængig af hinanden (modsat f.eks. vægtstang). Dette er med til effektivt at styrke kroppens mindre stabiliseringsmuskler.
Styrketræning er en fleksibel træningsform, som gør det muligt at træne med håndvægte både i fitnesscenter og i hjemmet.
For mange er det en fordel at træne i hjemmet, hvor du selv kan bestemme dine træningstidspunkter. Her kan der findes lige så funktionelle produkter, som også er at finde i professionelle fitnessstudier.
Håndvægtsæt er pladsbesparende træningsudstyr, som i sig selv ikke fylder meget, og som er nem at opbevare.
Træning med håndvægte er ideelt som supplement til øvrig styrketræning med vægtstang. Med håndvægte kan du styrke og udvikle den muskulatur, der skal gøre dig mere stærk med dine power øvelser (herunder squat, dødløft samt bænkpres).
Når du vælger håndvægtsæt, får du komplet træningsudstyr, der indeholder både håndvægtstænger, skiver samt lukkemekanismer.
Du finder sæt, som kan matche forskellige behov og materialer, og som kan passe til forskellige træningsområder.
Hvilket materiale skal jeg vælge – kunststof eller jern?
Den store fordel ved skiver af kunststof er, at de ikke ridser dit gulv på grund af deres blødere overflade. Du finder udgaver af håndvægtskiver af kunststof, som er designet med håndtag. Disse gør det ekstra nemt og effektivt for dig at arbejde med skiverne under styrketræning. Med håndtag kan du hurtigt få skiftet skiver og således udføre dit træningsprogram uden praktiske afbrydelser.
Skiver af kunststof går statistisk set nemmere i stykker end de jernstøbte modeller (det afhænger af hvor intenst et omfang de trænes med). Skiverne af kunststof er skabt med en sand/cement-blanding i midten.
Kunststof modellerne er særligt egnet til hjemmetræningen.
Det andet materiale du finder på håndvægtskiver er jern. Disse er særligt anvendelig i fitnesscentre, hvor de skal kunne holde til at blive brugt på daglig basis igennem mange timer hver dag. De jernstøbte modeller er generelt billigere end modellerne af kunststof.
Som følge af det robuste materiale kan jern-modeller forårsage mere slitage på din gulv sammenholdt med kunststof-modellerne.
Uanset om du ønsker kunststof eller jern, finder du et bredt udvalg af forskellige størrelse på begge typer materialer.
Det er til fordel for både dig som privatperson samt dig, som har et fitnessstudie at kunne købe træningsudstyr på tilbud.
Når du benytter dig af vores tilbud, får du samme gode kvalitetsudstyr til billigere pris, som du havde fået, hvis du gav fuld pris. Hermed kan du f.eks. købe flere håndvægtsæt, hvis du vil give dine medlemmer af dit fitnessstudie det største udvalg for træningsudstyr.
Hos Apuls går vi op i at give alle vores kunder de bedste muligheder for at vælge det bedste udstyr, der passer til deres behov.
Derfor finder du tilbud på en række forskellige udgaver og modeller af håndvægtsæt. Dermed kan du som nybegynder komme godt i gang med styrketræningen i hjemmet, uden at skulle investere en hel masse penge i kvalitetsudstyr.
Hvilke vægte skal mit håndvægtsæt bestå af?
Du har masser af muligheder for udvælge dig lige det sæt, som består af vægte, som passer til dig og din styrke.
De justerbare håndvægte er særligt fleksible at træne med, da de er nemmere at justere vægten på med forskellige skiver. Det er vigtigt, at du vælger sæt efter dit aktuelle styrkeniveau samt dine ambitioner.
Som nybegynder anbefales det at være realistisk i forhold til valg af grundvægt. Derfor skal du vælge en vægtklasse, som du ved, du kan træne med.
Dine ambitioner er med til at afgøre, hvor omfangsrigt et sæt, du har brug for. Har du høje ambitioner, kan du med fordel gå efter sæt, som leveres med flere sæt af skiver.
Du finder følgende vægtklasser på skiverne til dit håndvægtsæt:
Disse er standardstørrelserne, som er egnet til både mand og kvinde. Og det er vægtintervallet, som er anbefalet til dig som nybegynder. Dog kan du finde tungere vægt end disse angivne størrelser.
Dit træningsformål har også indflydelse på valg af vægte. Hvis du træner for at få markeringer, behøver du ikke vælge de allertungeste vægte. Her kan du sagtens vælge vægte, der vil være mellemtunge for dig, og hvor du har mulighed for lave mange gentagelser under øvelser. Men træner du for at ville skabe store muskler, skal du op i de høje vægtklasser. Her vil du kunne udføre færre repetitioner med tungere vægte.
Der findes en lang række gode øvelser, du kan lave med dine håndvægte, og som kan styrke forskellige led og muskler på kroppen. Tilpas vægtbelastningen så det passer til dit styrkeniveau.
Du kan med fordel udføre øvelserne som et program, hvor du laver hver øvelse med cirka 12 repetitioner og holder 1 minuts pause imellem hver.
#1 Siddende skulderpres (træning af arme og triceps)
Sæt dig på en træningsbænk og hav dine håndvægte hvilende på dine skuldre til at starte med. Du starter bevægelsen ved at løfte dine håndvægte opad i en lodret bane fra dine skuldre og med strakte arme. Derefter sænker du stille vægtene ned til skuldrene igen.
Når du udfører øvelsen i siddende position, skaber du betinger for, at det ikke kun er dine arme, som løfter vægtene.
Hvis du sidder på en bænk uden ryglæn, skal du være ekstra opmærksom på at holde din ryg rank under hele øvelsen.
#2 ”Side bend” (træning af mavemusklerne)
Til denne øvelse kan du vælge at bruge enten en eller begge håndvægte. Stå med en skulderbreddes afstand imellem dine fødder. Hav din vægt i din ene hånd og placer din anden hånd lige over hofteskålen. Det er vigtigt, at du står rank og kigger ligefrem. Start bevægelse ved at læne dig ned til den side, hvor du bærer din håndvægt. Læn dig op igen og stræk dig nu videre ud til anden side.
Du kan vælge at træne med begge vægte på samme tid. Her skal du have mere afstand imellem dine fødder. Læn dig kontrolleret og stille fra den ene side og over til den anden.
#3 ”Floor press” (træning af bryst og skuldre)
Læg dig på et mellemblødt underlag (enten en yogamåtte eller på træningsgulv) og bøj i dine ben. Hav dine håndvægte strakt lige op imod loftet.
Start bevægelsen ved at sænke vægtene ned mod dit underlag. Når dine albuer og overarme let rører underlaget, skal du holde 1 sekunds pause. Du kan vælge at træne eksplosivt ved at presse vægtene retur til deres startposition med udstrakte arme.
Du skal cirka gå efter at bruge 3-4 sekunder på at sænke vægtene og bruge 1 sekund på at løfte dem op igen.
Det er en fordel for dig som nybegynder på styrketræning at spare penge på dit første udstyr. Her kan du få masser af erfaringer med træningen og finde ud af, hvilket supplerende udstyr du har brug for til din træning.
Når du køber dit håndvægtsæt hos os, kan du være sikker på at få kvalitetsudstyr, også når du benytter dig af tilbud.
Det er forskelligt fra producent til producent, hvor mange sæt af skiver, der følger med til dit håndvægtsæt.
Som nybegynder skal du vægtmæssigt gå efter et sæt, hvor du kan lave mellem 12-16 gentager med vægtene. Det vil være forskelligt fra person til person, hvilket sæt der vil være mest ideelt.
Træner du fast med håndvægte, eller har du ambitioner om at gøre styrketræningen til en fast del af dit program, kan du med fordel gå efter de sæt, hvor der er flere vægte. Med disse udgaver har du ideelle betingelser for at kunne skabe progression i din træning i takt med, at din styrke øges. Og du kan på længere sigt spare penge ved at investere i komplet udstyr fra starten af.
Du skal vælge det rette håndvægtsæt i forhold til følgende parametre:
Omfang af udstyr
Har du et sæt med mange skiver, er det en fordel, at du køber dit håndvægtsæt med låseskruer. Disse gør det nemt og enkelt for dig at skifte skiver under træning.
Kvalitet og materiale
Det kan være en god idé at vælge et sæt, hvor håndvægtstængerne har rillede overflader eller facetslebne overflader. Dette gør dit greb sikkert under træning, da der vil forekomme en forhøjet svedproduktion i dine håndflader under styrketræningen.
Længe på stængerne
Har du et sæt med stor vægt og mange skiver, skal du sørge for at stængerne har en god længe, der tillader dig at montere skiverne sikkert med låsemekanisme.
Uanset hvilken model af håndvægtsæt du vælger, vil håndvægtene være ideelle redskaber for dig, som ønsker at få et stort udbytte ud af korte træningspas.
Håndvægte er ikke kun for de personer, som træner bodybuilding. Træning med håndvægte er for alle, som ønsker at opnå markeringer på kroppen samt få øget styrke omkring arme, bryst og skuldre.
Til fitnesscentre og til den seriøse hjemmetræning kan håndvægtsæt bruges i kombination med andre redskaber og andet træningsudstyr såsom f.eks. en træningsbænk. Dette tillader, at der kan udføres flere øvelser med de populære håndvægte.