Justerbare håndvægte er en rigtig god investering for dig, der ønsker et nemt træningsredskab med mange funktioner og til mange forskellige træningsøvelser derhjemme. Dette geniale og multifunktionelle træningsredskab kommer i mange forskellige typer og vægte, der passer til forskellige krops- og træningstyper.
Fælles for justerbare håndvægte helt generelt er, at man får et redskab med flere vægtskiver hvilket gør, at man får flere håndvægte i én. Ikke nok med, at redskabet kan bruges som håndvægt – man kan også bruge de løse vægtskiver for sig til at lave andre øvelser.
Hvis du leder efter et godt og alsidigt træningsredskab til hjemme brug, er justerbare håndvægte en rigtig god løsning netop fordi du får et redskab med så mange funktioner. Med håndvægte, der er justerbare, får du altså et redskab med mange fordele. Nedenfor er listet nogle af de største fordele ved dette træningsredskab for at give dig et godt overblik:
Læs med her og bliv guidet igennem dette træningsredskab. Her får du svar på, hvilke øvelser du med fordel kan lave med justerbare håndvægte, hvilke forskellige typer, der findes samt hvilken type, der passer til netop din størrelse og vægtklasse - og meget mere.
Træn hele kroppen med håndvægte
Håndvægte kan faktisk bruges til at træne hele kroppen. Så alt afhængigt af, hvilke muskelgrupper du ønsker at træne, kan du bruge håndvægte, der er justerbare. Læs med her og bliv guidet igennem nogle af de forskellige øvelser med håndvægte du kan bruge til at træne biceps, bryst, skulder og triceps, ryg, og balle, lår og ben.
#1 ”Biceps curl” (en nem og meget effektiv måde at træne dine biceps på)
Tag fat i dine håndvægte og hold dem i strakt arm ud langs siden.
Bøj armene op roligt og kontrolleret. Det er vigtigt, at du drejer håndvægtene lidt når du løfter. Sørg for at holde albuerne ind til siden så vidt muligt når du løfter.
Bøj armene ned igen helt roligt og kontrolleret. Det er vigtigt, at du holder igen når du bøjer ned. Det er nemlig med til at gøre øvelsen ekstra effektiv.
#2 ”Skulderpres” (en nem og effektiv måde at træne både dine skuldre, triceps og bryst på)
Tag fat i en håndvægt med hver hånd. Sæt dig ned med rank ryg og placer håndvægtene på knæene i en lodret position.
Brug dine knæ til at løfte håndvægtene op i skulderhøjde. Ved skulderhøjde skal håndvægtene vende i vandret position. Fra denne udgangsposition løfter du håndvægtene op over hovedet og lidt bagud så armene er strakt.
Herefter trækker du armene roligt og kontrolleret tilbage til udgangspositionen ved skulderhøjde. Sørg for, at dine albuer hverken er skubbet for langt frem eller for langt tilbage når du laver øvelsen.
#3 ”Rows” (en effektiv øvelse til at træne hele ryggen og biceps)
Tag fat i en håndvægt i hver hånd og stil dig oprejst.
Læn overkroppen fremover. Husk at holde ryggen rank og ikke at svaje (vigtigt for at undgå rygskader). I denne position starter du med at have strakte arme.
Træk håndvægtene op til navlen. Sænk dem derefter roligt og kontrolleret og gentag.
#4 ”Lunges” (en effektiv øvelse til træning af lår, baglår, baller og core)
Tag fat i dine håndvægte og stil dig oprejst
Med håndvægtene ud langs siden tager du et skridt frem således, at knæet ved den bagerste fod næsten rammer jorden. Sørg for at holde vægten på hælen på dit forreste ben. Husk også at holde ryggen rank.
Træd tilbage med det forreste ben så du står med samlede ben igen. Skift ben under øvelsen så du får trænet begge ben.
Et kompakt træningsredskab til alle styrkeniveauer
Dette er et utroligt alsidigt træningsredskab. Det er så populært fordi det kan bruges derhjemme og fordi det kan bruges på forskellige styrkeniveauer til effektiv allround træning. Det smarte ved justerbare håndvægte er, at det er et meget kompakt og derfor pladsbesparende træningsredskab med mange funktioner. Det betyder, at du ikke behøver at have mange træningsredskaber liggende og flyde derhjemme for at komme igennem en fyldestgørende træning af forskellige styrkeniveauer og muskelgrupper.
Denne type træningsredskab fås som regel i store vægtintervaller. For eksempel kan håndvægte, der er justerbare fås med et vægtinterval på mellem 5 kg og 40 kg. De store vægtintervaller har mange fordele. Nedenfor er listet nogle af de helt store fordele:
Med andre ord kan du med justerbare håndvægte med et stort vægtinterval med fordel skifte vægt imellem træning af forskellige muskelgrupper. Det kunne være hvis du for eksempel kan tage mere vægt ved ryggen end du kan på benene eller ønsker, at én muskelgruppe er mere trænet end en anden. Det store vægtinterval betyder også, at du kan udvikle din vægtklasse på ét og samme træningsredskab. Hvis du med andre ord starter din træning helt fra bunden, kan du efterhånden som du får trænet og bliver stærkere komme mere vægt på dine håndvægte.
En anden stor fordel er, at alle uanset størrelse og styrkeniveau kan bruge håndvægte, der er justerbare. Systemet ser måske ud af lidt fordi det er så kompakt og derfor fylder lidt. Men med et system på helt op til 40 kg kan selv dem, der er meget rutinerede i vægtløft være med. Det betyder, at selvom du normalt løfter meget vægt nede i fitnesscenteret, kan du få et træningsredskab, der muliggør en god og effektiv træning til dit niveau derhjemme.
Med mindre du er ret avanceret behøver du dog ikke håndvægte på 40 kg. Justerbare håndvægte på 20 kg er som regel rigeligt til en god og effektiv træning – også for dem, der allerede er godt trænede.
Ønsker du et solidt og multifunktionelt træningsredskab som du kan bruge derhjemme, er håndvægte som du kan justere vægten på en rigtig god løsning. Det er et træningsredskab, der giver rigtig mange muligheder i forhold til træningstype og vægtklasse. Håndvægte, der er justerbare kan nemlig tilpasses og bruges specifikt til dit individuelle træningsniveau og behov i forhold til blandt andet dit træningsformål.
Håndvægtene kan bruges til et væld af formål. De kan med fordel bruges, hvis du ønsker at træne din udholdenhed og styrke. Det er også et oplagt træningsredskab at bruge, hvis du ønsker at supplere din cardio træning med styrketræning, der kan tone dine muskler. Med dette træningsredskab kan du træne alle dine muskelgrupper nemt og effektivt.
Brug dem til at lave øvelser som intervaltræning derhjemme
Vælg et sæt af træningsøvelser du ønsker at lave. Du kan tage udgangspunkt i øvelserne listet ovenfor, og vælge fra eller supplere med andre øvelser alt efter dine behov
Vælg en samlet effektiv træningstid på for eksempel 10 minutter
Lav én øvelse i et tidsrum på mellem 1-2 minutter og hold derefter en pause på 2 minutter, hvorefter samme mønster gentages indtil den samlede træningstid er opnået. Du kan enten vælge at gentage samme øvelse eller at skifte mellem forskellige øvelser
Et godt fif er også at bruge vægtskiverne fra din justerbare håndvægt for sig til at træne for eksempel dine mavemuskler. En nem og effektiv øvelse med vægtskiver, der giver flot tonede mavemuskler og kan inkorporeres i intervaltræningen, er twister:
Sæt dig på en træningsmåtte med vægtskiven placeret ved brystet
Løft din overkrop og dine ben fra måtten og find en god balance.
Flyt nu vægtskiven fra side til side samtidig med, at dine ben skifter til modsatte side af vægtskiven så du laver et twist.
Når du laver øvelser med håndvægte, er det vigtigt, at du bruger vægte, der passer til din størrelse og vægtklasse. På den måde undgår du nemlig at overanstrenge dig og få skader. Det er især vigtigt at være påpasselig med din ryg og dine knæ.
Hos Apuls finder du altid gode tilbud på kvalitetsprodukter til din træning. Det betyder også, at du finder et bredt sortiment af billige justerbare håndvægte i forskellige vægtklasser og systemer. Med vores udvalg af justerbare håndvægte imødekommer vi forskellige behov i forhold til træningsniveau, kropstype og pris.
Hvilken type justerbare håndvægte skal du købe?
Det er en rigtig god idé at have et godt overblik over dit træningsbehov inden du køber dine justerbare håndvægte. Overvej både hvilket træningsniveau du ligger på, men også hvor dit ambitionsniveau ligger.
På den klassiske model sættes vægtskiverne på vægtstangen med en medfølgende skruelås. Systemet er smart fordi det er fleksibelt. Det betyder, at du kan tilkøbe flere vægtskiver til dine håndvægte hvis du får behov for det. Den klassiske model findes typisk på mellem 10 kg og 20 kg.
Til de mere avancerede vægtløftere, der har brug for det helt tunge grej, er der dog blevet udviklet et system med mere vægt på. Her er vægtskiverne indbygget og du vælger den vægt du har brug for ved blot at dreje på håndtaget. Disse smartlock systemer ligger typisk på et ret stort vægtinterval, hvilket betyder, at du har rigtig meget frihed i forhold til vægtvalget.
Er du nybegynder giver det måske ikke særlig god mening at smide penge i en vægt på helt op til 40 kg. At begynde at lege med mere vægt end hvad dit styrkeniveau tillader kan give dig skader og uheld, som kan påvirke din fremtidige træning. Her er måske en bedre idé at bruge dine penge på nogle vægte, som går op til 15-20 kg og som du derfor stadig kan udvikle din styrke på.
Er du rutineret i vægttræning giver det derimod ikke særlig god mening at bruge penge på nogle vægte, der ligger på mellem 10-15 kg da du således ikke kan udfordre dig selv og dit styrkeniveau tilstrækkeligt. Her giver det rigtig god mening i stedet at investere i nogle justerbare håndvægte, som kan udfordre dig derhjemme.
Disse justerbare modeller er ideelle til hjemmetræning, da du kan udføre mange forskellige øvelser, med de sammen håndvægte.
Justerbare håndvægte fås i en vægt op til 20kg i den faste Finnlo model eller op til 15kg i de mindre og billigere modeller. Hvis du vælger en af de billige små modeller, anbefaler vi den justerbare Titan håndvægt op 15kg.
Disse justerbare modeller er ofte med skruelås, så det er hurtigt at skifte vægtskiver. Disse skruelåse, der naturligvis medfølger til de justerbare håndvægte, har ofte en lille gummi pakning, som sikrer at de sidder godt fast på skiverne. Hvis du ønsker flere skiver til en håndvægt, kan du enten kigge under vores vægtskiver eller kontakte os.
Finnlo bringer dog justerbare håndvægte op på et helt nyt niveau med deres Maxiumum Smartlock system. Disse justerbare håndvægte har indbygget vægtskiver, som du vælger ved blot at dreje på håndtaget. Derved har du 10 par i kun det ene sæt.
Du finder det fulde udvalg af håndvægte her.