Bestil julegaverne indtil 21. december

Træningsmåtte

En god træningsmåtte bør være grundstenen i enhver træning, da den giver mulighed for utrolig mange øvelser samt en god og effektiv udstrækning.

Træningsmåtter kan fås i mange forskellige tykkelser, længder, bredder, farver og med forskelligt tilbehør. I denne beskrivelse, vil vi forsøge at beskrive de forskellige typer, så du kan finde ud af, præcis hvilken træningsmåtte, du bør vælge.

Den vigtigste funktion for en træningsmåtte, er at beskytte din krop imod skader samt give dig den rigtige balance. Der er mange øvelser der foregår på albuer, knæ og lignende, så det er yderst vigtigt at du skåner disse områder.
Hvis ikke du tænker over hvordan du belaster disse områder, kan du med tiden få skader og ømhed. En korrekt træningsmåtte, giver dig den perfekte beskyttelse... Læs mere

Viser 1 til 30 af 88 (3 Sider)

Hvorfor skal du anskaffe en træningsmåtte?

En træningsmåtte til skåne dine led imod det hårde gulv og hvis du vælger den rigtige træningsmåtte, vil du opleve en meget bedre komfort.

Alle være træningsmåtter er fremstillet i en god kvalitet, men der er naturligvis forskel imellem modellerne, alt efter hvilket budget du har. Generelt for alle, er at de er lette at opbevare og transportere.

Når først du kommer godt i gang, med træningen på en træningsmåtte, vil du uden tvivl opnå en stor effekt og ikke mindst, glæden ved den funktionelle træning. Du kan udføre et ekstremt antal øvelser på en træningsmåtte og senere i denne beskrivelse, vil vi gennemgå et par, af de mest almindelige.
Vi opfordrer dog til at bruge din fantasi under øvelser - der er meget få øvelser på en gymnastikmåtte, som kan være skadelige, da du typisk udelukkende benytter din egen kropsvægt. Det gør træningen sund og skånsom for kroppen.

En træningsmåtte kaldes i dag mange forskellige navne online, som eksempelvis gymnastikmåtte, fitness måtte, beskyttelsesmåtte og meget mere.

Her hos Apuls.dk finder du de billigste og bedste træningsmåtter på markedet. Der er ingen butikker i Danmark, der har et lige så stort udvalg som os, så der er gode muligheder, for at finde lige netop den farve, størrelse og kvalitet, som du ønsker.

Træningsmåtte

Hvad koster en god træningsmåtte?

Priserne på vores træningsmåtter, varierer lige så meget, som farverne og du kan derfor finde en måtte helt fra 69,- og op til 1.499,-.

På trods af den store prisforskel, er der ingen af vores træningsmåtter, der er fremstillet i en dårlig kvalitet. Den største forskel på de billige og dyre modeller er mærke samt at kvaliteten på de dyre, er målrettet fitnesscentre og helt specifikke behov.

Yogamåtter er generelt billigere end tykke træningsmåtte, da der skal bruges mindre råvarer til produktionen.

Hvilken træningsmåtte skal du vælge?

Herunder vil vi gennemgå nogle af de detaljer du bør overveje, når du skal anskaffe dig en træningsmåtte. Ligesom alle andre køb, er det vigtigt at overveje alle detaljer på produktet, inden du foretager købet, så du er sikker på, at du får den rigtige var.

Du bør primært overveje tykkelse, type, længde samt funktioner i forhold til ophængshuller og medfølgende tilbehør.

Hvis du skulle være så uheldig, ikke at købe den rigtige træningsmåtte, i første omgang, må du endelig ikke fortvivle.
Her hos Apuls.dk giver vi nemlig 365 dages returret, på alle varer - også træningsmåtter! Vi betaler endda alt form for fragt, der er forbundet med ombytningen eller returneringen af en træningsmåtte eller yogamåtte
Det eneste du skal gøre, er at oprette en ombytning og sende den retur til os.

Træningsmåtte størrelse

Tyk træningsmåtte

En tyk træningsmåtte er velegnet til øvelser, hvor du ikke nødvendigvis har behov for et perfekt “greb” i underlaget. Din balance vil være en anelse dårligere, på en tyk træningsmåtte, men til gengæld vil din komfort, være væsentlig bedre.

Denne type gymnastikmåtte er ideel til øvelser, hvor du primært ligger på måtten og laver eksempelvis mavebøjninger, flytning af træningsbold, ben hævninger og meget mere.

Den tykke fitness måtte er typisk imellem 8mm og 20mm, men de mest almindelige er 15mm. Dette er en perfekt tykkelse, for at give dig en optimal komfort.

Personer der ofte får ondt i ryggen, ved at lave mavebøjninger, skal uden tvivl, vælge en tyk træningsmåtte. Smerte under træningen, er demotiverende og naturligvis ikke sundt. 

En god tyk træningsmåtte skal være blød og komfortabel, uden at blive for blød. Hvis den bliver for blød, vil den ikke give dig den nødvendige komfort og du vil miste unødigt meget balance.
Hvis en trænings måtte er alt for blød, er det et tegn på dårlig kvalitet og der er nogle enkelte på markedet, som sælger denne dårlige kvalitet. Her hos Apuls.dk er du dog sikker på altid at få en god kvalitet, da vi simpelthen ikke sælger andet.

Længden på en tyk træningsmåtte varierer meget mere, end ved yogamåtter. De tykke modeller fås fra 76-200cm, men der findes flest imellem 140-180cm.
Bredden er typisk 60cm, men vi har fitness måtte modeller, der går helt op til 100cm i bredden.

Yogamåtte

En yogamåtte er væsentlig tyndere og giver dig derfor en meget bedre kontakt til underlaget samt balance. Denne gode balance er altafgørende, under avancerede yoga øvelser samt andre øvelser, hvor du står op.

Yogamåtter findes imellem 2mm og 8mm, men de fleste modeller er enten 3mm eller 5mm. Den mest solgte tykkelse, er 3mm og denne er perfekt, til langt de fleste.

Den eneste årsag, til at du skal vælge en yoga måtte der er tykkere end dette, er hvis du ønsker en anelse bedre komfort for ryg eller knæ, i nogle specifikke øvelser.

En god yogamåtte skal være fast og bestå af en skum, i høj kvalitet. Derudover må den meget gerne have en flot farve, så du skiller dig ud fra mængden. Det fantastiske ved yogamåtter, er at de findes i så mange forskellige farver og mønstre.

Yogamåtte

Yoga handler i høj grad også om velvære og mindfulness, så derfor er det vigtigt, at du vælger en yoga mat, der skaber netop den stemning, som du ønsker.

Den typiske længde på en yogamåtte er 172-173cm, da dette giver dig et optimalt område, at udføre øvelserne på.
Bredden er typisk 61cm, men du kan få enkelte yoga måtte modeller helt op til 66mm.

Kort eller lang træningsmåtte

Længden på din træningsmåtte er meget vigtig, for at du får den korrekte komfort. De korte træningsmåtter kan være lette at opbevare, men de lange, vil give dig en større frihed i din træning samt give dig en bedre liggekomfort.

En lang træningsmåtte, kan være op til 200cm og de korte helt ned til 75cm. Vi har dog absolut flest gymnastikmåtter på 172-173cm.

Det er særligt øvelser som leg circles, pelvic curl, side leg lift, rygudstræk, hamstring pull m.v., hvor du har brug for en lang træningsmåtte, for at få den optimale komfort.

Træningsmåttens bredde

Bredden på din træningsmåtte, er også vigtigt, for at give dig den optimale frihed og komfort. Langt de fleste fitness måtter, har den bredde på 61cm - faktisk gælder dette omkring 70% af modellerne.

Du kan dog godt få en træningsmåtte med en bredde ned til 50cm, hvis den skal være så smal som muligt samt op til 100cm, hvis du vil have ekstrem stor frihed.

Hvis din træningsmåtte skal bruges til yoga, anbefaler vi klart en bredde på 60cm eller mere, for at give dig den optimale frihed.
Det er særligt under yogaøvelser som childs pose, seated head to knee, sage pose, twisted sage pose, supine twist og mange flere, hvor du har stor gavn, af en yogamåtte, som er mere end 60cm bred.

Bredden af en træningsmåtte til udstrækning samt almindelig træning, er mere op til dit individuelle behov.

Mavebøjninger, rygudstrækning, crosscross, side leg lift er alle øvelser, hvor du ikke behøver at have en bred træningsmåtte.

Det er dog rart at have en ekstra bred måtte, hvis du skal udføre cat stretch, siren, bicycle, shoulder bridge, boomerange og øvelser som dette, hvor en bredere del af kroppen, skal ligge komfortabelt.

Overflade på træningsmåtten

Overfladen på en god træningsmåtte skal være skridsikker og give dig en god balance. De fleste træningsmåtter, har forskellige former på overfladen. Det er meget individuelt, fra person til person, hvilken overflade man foretrækker på sin træningsmåtte.

Det er dog vores oplevelse, at den let nubrede overflade, giver det bedste greb, under yoga øvelser og lignende, hvor du har en bred fod- eller håndstilling. Er dette formålet, anbefaler vi derfor en nubret overflade.

Den nubrede overflade er mere irrelevant på en tyk træningsmåtte, da denne som oftest, ikke vil blive anvendt til stående øvelser alligevel.

Træningsmåtte overflade

Træningsmåtte med ophængshuller

Ophængshuller kan være enormt praktisk, hvis du skal have flere træningsmåtter opbevaret, på så lidt plads, som muligt.

De forskellige producenter af træningsmåtter, er heldigvis ret enige om, hvor brede disse huller skal sidde og derfor er afstanden typisk 49cm. Hvis du skulle have nogle træningsmåtter, som har en utraditionel bredde, kan du få justerbare ophæng.

Der er meget stor forskel, på hvor mange træningsmåtter hvert ophæng kan bære. Det afhænger naturligvis fuldkommen af, hvor tykke måtterne er samt hvor lange stængerne på ophænget er.

Typisk vil et vægmonteret ophæng kunne klare 15 yogamåtter og en gulvmodel, vil kunne klare det samme antal. Gulvmodellerne har dog typisk et ophæng, på hver side, så du totalt kan opbevare 30 træningsmåtter.

Denne form for opbevaring af træningsmåtter er ideel til fitness centre, men ses sjældent til privat brug. Der findes simpelthen ikke nogle opbevaringssystemer, som er beregnet til et lille antal måtter. Derfor vil den bedste løsning til opbevaring af en træningsmåtte i hjemmet, være at rulle den sammen og sætte en elastik omkring.

Ab mat

De seneste år, er der kommet en ny form for træningsmåtte, kaldet en Ab mat. Denne lille pude, kan dårligt betegnes som en måtte, da den typisk er 70mm tyk.

Ab mat er målrettet direkte til træning af mavemusklerne, og sikrer at du får det optimale ud af din træning. Vi har rigtig mange henvendelser, fra folk, som ikke forstår hvorfor en ab mat er den perfekte træningsmåtte, hvis du vil have markerede mavemuskler. Herunder får du en dybdegående beskrivelse, af hvorfor du netop skal bruge en ab mat.

Ligesom alle andre øvelser, er det vigtigt, at din muskel foretager den fulde bevægelse, fra start til slut. Hvis du træner med håndvægte, skal din arm altså bevæge sig helt fra skulderen og ned til udstrakt position. Dette sikrer at du aktiverer musklen fuldkomment og det giver det bedste resultat. Præcis det samme er gældende ved træning af mavemuskler.

abmat

Den korrekte udstrækning af muskler, under mavebøjninger, opnås ved at skabe 2 drejepunkter - ét i rygsøjlen og et andet i bækkenet. Lændehvirvelsøjlen i ryggen skal faktisk have en vinkel på 15-30 grader bagover og bækkenet skal være i noget man kalder “anterior tilt” på 10-15 grader.
Disse grader giver sandsynligvis ikke meget mening, når du læser dem første gang, men beskrivelsen herover er den videnskabeligt bedste metode og udføre en mavebøjning på. Den fulde udstrækning, som du dermed vil opnå, vil give dig en ekstrem effekt af dine mavebøjninger.

Sådan placerer du din ab mat

En ab mat skal placeres under lænden, med den længste side pegende mod dig. Når du så udstrækker mavemusklerne i bevægelsen, vil din ab mat, sørge for at give din ryg den rigtige vinkel, som beskrevet herover.

Hvis måler med at anskaffe en træningsmåtte, er at udføre mavebøjninger og få nogle hardcore mavemuskler, vil det være ideelt at supplere med en ab mat. En træningsmåtte er uundværlig, men det er en ab mat også, hvis du vil have de mavemuskler, som vi alle drømmer om.

Opbevaring af træningsmåtte

Der findes flere forskellige muligheder indenfor opbevaring af træningsmåtter.

Hvis træningsmåtten skal opbevares i hjemmet, er det klart den bedste løsning, blot at rulle din træningsmåtte sammen og sætte den i et hjørne. Dette ville dog ikke fungere for et fitnesscenter, da de ville få en enorm bunke af træningsmåtter. Her benyttes et gulvstativ eller et stativ til montering på væggen.

Fitness måtter kan naturligvis også stables i hjørnet, men dette vil ikke være det optimale for måtterne og slet ikke, hvis det er tykke træningsmåtter, på mere end 10mm. De fitness måtter der er placeret i bunden, vil nemlig blive flade og miste deres blødhed.

Træningsmåtte opbevaring

Tilbehør til din træningsmåtte

Der er flere former for tilbehør, som kan anskaffe til din træningsmåtte. De primære er taske, bærestrop samt rensevæske. 

En bærestrop er den mest pladsbesparende måde at opbevare og medbringe en træningsmåtte. Hvis den træningsmåtte du har købt, ikke leveres med et elastikbånd til opbevaring eller en bærestrop, kan det være en god ide at anskaffe sådan en. Det gør både opbevaring og transport lettere.

Tasken er den perfekte løsning, hvis du eksempelvis skal medbringe en yogamåtte til undervisningen, men også skal have tøj, sko, strømper og meget mere med. Taskerne til træningsmåtter, findes i mange forskellige former og farver, alt efter, hvor meget plads du har brug for.

Rensevæsken er ideel til dig, der gerne vil have en helt ren måtte samt vedligeholde den bedst muligt. Den rensevæske du kan få til træningsmåtter indeholder ofte essential olier som dræber bakterier og lugt.

Andet træningsudstyr som bruges med en træningsmåtte

Af andre typer træningsudstyr, som kan benyttes med en træningsmåtte, vil vi særligt fremhæve en gymnastikbold.
En af de bedste core øvelser kaldes Ab ball pass og udføres ved at du flytter din gymnastikbold i mellem ben og arme. Den hårde del af øvelsen kommer, når bolden skal røre jorden, efter at være blevet overleveret fra arme til ben samt omvendt.

Træningselastikker er også ideelle sammen med en træningsmåtte, da du kan udføre utrolig mange øvelser, med denne kombination af udstyr. Specielt den elastik type, der kaldes for “fitness elastik”, er ideel til dette.
Fitness elastikken kan du tage om anklerne og på den måde, træne dine benmuskler, ved at hæve benene op, når du ligger på siden. Du kan også sætte elastikken rundt om dine fødder og træne armene, ved at trække i elastikken.
Begge disse øvelser, vil være langt mere komfortable med en god træningsmåtte.

En anden mulighed og udstrækning med en foam roller. Her er det en stor fordel at have en træningsmåtte, da langt størstedelen af strækningerne, foregår på jorden.

Træningsmåtte tilbehør

Vi anbefaler disse mærker

Der er mange forskellige mærker, der producerer træningsmåtter og derfor er det også en jungle, at finde frem til den rigtige producent.

Generelt er kvaliteten, fra alle vores producenter, meget høj. Derfor er det bedst at kigge på parametrene herover, inden du vælger et mærke. Det bedste vil være at udvælge et par træningsmåtter, som opfylder alle dine krav herover og derefter beslutte dig for en, af de producenter.

Hvis vi skal fremhæve nogle producenter, som fremstiller ekstraordinært gode træningsmåtter, der giver meget for pengene, vil det være en af følgende herunder:
- cPro9
- Gaiam
- Reebok
- Abilica

Disse 4 mærker giver dig alle, meget for pengene. cPro9 er det mærke, som giver dig mest for pengene og Gaiam er det mærke, der giver dig den absolut bedste kvalitet samt de flotteste farver.

Uanset hvilket mærke træningsmåtte du vælger, går det ikke helt galt, for alle vores producenter, fremstiller generelt en rigtig god kvalitet.

Udstrækning på en træningsmåtte

En træningsmåtte er meget vigtig, hvis du ønsker en dybdegående udstrækning. Der er mange udstrækningsøvelser, der foregår stående, men også mange siddende. Dette gælder eksempelvis mange rygstræk, benstræk og meget mere.

Til udstrækning kan alle typer træningsmåtter benyttes, men de tynde yoga måtter er dog mest ideelle, da de giver den bedste balance.

Øvelser med en træningsmåtte

Herunder vil vi beskrive en række træningsøvelser, du kan udføre på en træningsmåtte. Vi håber at kunne give dig en god start, med træningen på en træningsmåtte. Hvis du kunne have brug for mere vejledning, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

  • Bird Dog
    Denne øvelse starter, hvor du står på alle 4, på din træningsmåtte. Derefter hæver du højre ben samt venstre arm, til en udstræk stilling, i en langsom bevægelse.

    Når du vælger henholdsvis højre ben og venstre arm, vil du kunne holde balancen.

    Når du har holdt bevægelsen i 5 sekunder, sænker du igen og udfører nu bevægelsen omvendt - altså med venstre ben samt højre arm.

    Denne øvelse styrker hele din core muskulatur, med fokus på ryg og mave.

Træningsmåtte øvelse

 

  • Elbow Plank With Side Step
    Denne øvelse starter også på alle 4, på din træningsmåtte, men denne gang er det albuer og tåspidser, som når du udfører en normal planke. Denne øvelse udmærker sig, ved også at udfordre balancen og give øget effekt.

    Træningsmåtten vil give dig en øget komfort i albuerne, samt give dig et bedre greb i underlaget.

    Når du står i planken, løfter du dit ene ben og flytter det ud, til en 30-45 graders vinkel samt retur igen. Dette gentages 15 gange. Hvis du har kræfter til at udføre flere af denne øvelse, bør du udføre den langsommere, for at øge belastningen

    Denne øvelse styrker ligesom Bird Dog primært core musklerne i ryg og mave.

 

  • Plank Rows
    Denne øvelse starter med at du henter dine håndvægte og stiller dig på alle 4, på din træningsmåtte.

    Du skal stå med håndvægtene i hånden, så det kun er håndvægtene der røre jorden forrest samt med dine tæer på jorden. Du står faktisk som i en planke, men med armene udstrakte.

    Det er vigtigt at du står med en rank ryg, så kroppen hele tiden er stabil. Dernæst hæver du den ene håndvægt op til maven imens du holder balancen. Du skal gerne holde håndvægten i 2 sekunder, hvorefter du langsomt sænker den igen.

    Øvelsen gentages 10 gange med hver arm og hvis det ikke er hårdt nok, kan du enten øge vægten på håndvægtene eller hæve dem langsommere op.

    Denne øvelse styrke dine triceps og core muskler.

 

  • Front Raises
    Her står du ligesom Plank Rows øvelsen, på alle 4 og med dine udvalgte håndvægte i hånden.

    Herefter hæver du den ene håndvægt frem foran dig, så din arm ender udstrakt og på lige linje med din krop. Denne stilling holder du i 2 sekunder og sænker den derefter igen.

    Denne øvelse styrke dine skuldre samt core muskler.

 

  • Tabletop Bridge
    Denne øvelse starter siddende på numsen, med benene plantet plant på jorden foran dig og med armene bagved dig.

    Træningsmåtten skal primært give dig et godt greb, under denne øvelse.

    Du hæver nu numsen, så din mave og lår er vandret. Denne stilling holdes i 5-10 sekunder, hvorefter du sænker numsen igen. Dette gentages 15 gange. Hvis du har kræfter til at udføre flere af denne øvelse, bør du udføre den langsommere, for at øge belastningen.

 

  • Ab ball pass
    I denne øvelse ligger du på ryggen, på din træningsmåtte. Du skal bruge en gymnastikbold og denne holder du i hænderne.

    Udgangspunktet for øvelsen er helt flad med bolden i armene, hvorefter du hæver arme og ben, så de mødes på midten. Nu overleverer du bolden til benene og sænker derefter både arme og ben, så du igen ligger fladt på jorden.

    Igen hæver du benene samt armene, så de mødes på midten og armene tager nu bolden med ned, til udgangspositionen på jorden.

    Denne bevægelse gentages 15-20 gange. Hvis dette ikke er hårdt for dig, kan enten udføre bevægelsen langsommere eller benytte en tungere bold, som en medicinbold.

Fitness mat exercise

Som du kan læse i øvelserne herover indeholder de fleste øvelser, på en træningsmåtte, en styrkelse af dine core muskler. Derfor er det helt essentielt, at anskaffe en træningsmåtte, hvis du ønsker de markerede og stærke core muskler.


Viser 1 til 30 af 88 (3 Sider)