% Fødselsdagsfesten er i gang - Find store besparelse på hele shoppen %

Trampolin

At hoppe på trampolin er sjovt - det giver et smil på læben og sved på panden.

Træning på trampolin træner motorik, balance og koordination.

Læs mere

Effektiv træning med trampolin

Træning på trampolin træner bl.a. motorik, balance og koordination. Brug den til:

    • Din generelle fysiske form
    • Motorik
    • Balance og koordination
    • Genoptræning efter skader
    • Forebygge skader
    • Blive bedre til idrætsgrene

Sveden pibler frem og pulsen og åndedrættet kører op i et højt gear, blot ved at man står og hopper op og ned.

Selvom pulsen hamrer af sted, er der et så stort element af leg over at træne på trampolin, at man faktisk glemmer, at det er intensiv motion. 

 

trampolin

Træning på trampolin er skånsomt 

At træne på trampolin er skånsomt for leddene, da underlaget giver sig og trampolinen absorberer 80 % af stødet, og du får dermed ikke de hårde stød i benene. Til forskel for løb, giver trampolinen kroppen en alsidig træning som samtidig mindsker risikoen for ledskader, særligt i ankler og knæ. Derfor er træning på trampolin også ideel til bevægelseshæmmede personer eller personer som gennemgår en rehabilitering. 

Så meget forbrænder du ved at hoppe på trampolin

Studier viser at 10 minutters trampolintræning er bedre cardiotræning end 33 minutters løb. Du forbrænder ca 30% flere kalorier i forhold til jogging og løb. Hvis man f.eks. forbrænder 500 kalorier i timen mens man løber, forbrænder kroppen ved samme intensitet ca. 750 kalorier på trampolinen. 

Regelmæssig trampolintræning bidrager også til at øge kroppens naturlige forbrænding. 

Trampolinen er et rigtig godt bud, hvis man ønsker at tabe sig. Du forbrænder mange kalorier, og du har det sjovt samtidigt. 

Studier viser at 30-45 minutters bevægelse 4 dage om ugen forbrænder yderligere 2000-3000 kalorier. Detter beskytter kroppen mod civilisationssygdomme som f.eks. diabetes, blodhøjtryk eller overvægt.

 

trampolin

Hvilken trampolin skal du vælge?

Når du skal vælge hvilken trampolin du skal købe er der nogle ting som du kan kigge efter:

Størrelse

Fitness trampoliner findes i forskellige størrelser. Nogle af de mindste trampoliner har en diameter på 95 cm, mens nogle af de største har en diameter på 150 cm. Størrelsen har betydning for hvor meget plads du har at hoppe på, samt hvilke øvelser du kan lave. Her er det vigtigt at tænke på hvad man vil føle sig mest tryg med, samt hvilke øvelser man vil lave. Hvis man vil nøjes med almindelige hop er en lille trampolin helt fint. Vil man derimod lave øvelser, hvor man laver brede hop skal man måske vælge en lidt større trampolin. 

Med eller uden håndtag

Nogle trampoliner findes med håndtag, hvilket ofte er de trampoliner man bruger til Jump Fitness. Her er der et T-formet håndtag, som både støtter dig under træningen, men som også gør det muligt at få fart på dine hop. Jump Fitness handler om træning på trampolin med forskellige sekvenser som f.eks. består af: hop med samlede ben, hop med det ene ben foran det andet, twists, høje knæløft, spark til siden m.v. Håndtaget giver dig netop den støtte så du kan lave forskellige øvelser, samt få fart på dine hop. 

Dækken af fjedre

Det er forskelligt om fjedrene er synlige eller ikke er synlige på trampoliner. På de fleste trampoliner er der dog et dækken, som skjuler fjedrene. Dækkenet beskytter fjedrene, men giver også brugeren en sikkerhed, hvis man skulle komme for langt ud på dugen. 

Design

Som med alt andet, så er der forskellige designs når vi snakker trampoliner.

Trampoliner kan fås i forskellige farver, oftest sort, grå, rød eller blå. Dækkenet kan også have forskellige farver. 

Trampoliner kan enten være runde eller sekskantede. En rund trampolin er designet så alle fjedre reagerer på samme tid, hvilket giver et kontrolleret hop og at brugeren naturligt bliver ledt mod midten af trampolinen. En sekskantet trampolin er hoppet ikke kontrolleret og de enkelte fjedre reagerer forskelligt på hvert enkelt hop. Det betyder at brugeren kan hoppe hvor som helst, og stadig få et godt og ensartet hop. Derfor er en sekskantet trampolin godt til Jump Fitness og træning med forskellige øvelser og hop. 

Hvor stor skal trampolinen være? 

Tænk over hvad du skal bruge trampolinen til og hvad du føler dig mest tryg med. En stor trampolin giver dig en større hoppeflade, hvilket giver dig mulighed for flere forskellige øvelser, samtidig med at den kan føles mere tryg. Hvis du kun skal lave almindelige hop kan du sagtens nøje med en lille trampolin, som også fylder noget mindre i hjemmet. 

Tips til træning på trampolin

Placering

Placér dig i midten af trampolinen og øv dig i ramme centrum.

Spænd kroppen

Spænd op i korsettet (bug- og rygmuskler samt bækkenbunden) når du sætter af og lander, som om nogle ville give dig en mavepuster.

Højde på hoppet

Hop ikke højere end du føler dig tilpas med. Det er vigtigt at du føler at du har kontrol over din balance og landing.

Vær kreativ

Brug din kreativitet og varier dine spring, fx: side-til-side, sprællemand, frem-og-tilbage, twist, samlede fødder, spredte fødder osv.

Hastighed

Variér hastigheden på dine hop og opnå samme effekt som man får ved intervaltræning

Husk sikkerheden når du træner på trampolin

      1. Hop kun én person af gangen
      2. Kig på trampolinen - ikke væk
      3. Undgå for høje/lange spring
      4. Lær teknikken fra bunden, så du har kontrol over hoppet.
      5. Hop ikke hvis du er svimmel eller ikke er frisk

Forskellen på havetrampolin og fitness trampolin

Hvis du er i tvivl om du skal købe en fitness trampolin eller en havetrampolin, er dette forståeligt. Hvis du har børn, så har de måske allerede en havetrampolin, og denne kan man også sagtens bruge til sin træning. Hvis du ikke har det, så er en fitness trampolin en rigtig god investering. 

Fitness trampoliner er generelt mindre i størrelsen, og dette betyder, at selve dugen som man hopper på, ikke er særlig stor. Derfor vil den ikke være lige så sjov at anvende for børn, som en større havetrampolin vil være. 

Er formålet at købe et redskab til din træning, skal du uden tvivl vælge fitness trampolinen. Det giver en fantastisk mulighed for at træne forskellige muskler, led og kondition. 

Fitness trampoliner fås som sagt i mange forskellige størrelser og designs, og der findes derfor også en trampoling, som passer til dine behov og omgivelser. 

En fitness trampolin kan både bruges indendørs og udendørs, hvilket øger dine muligheder for at træne. 

Trampoliner til medicinbolde

En helt anden form for trampolin er trampoliner til brug med medicinbolde og rebounding. Det er især bokseklubber der anvender denne form for trampolin, da den er ideel til at træne hurtighed, kropskoodination og udholdenhed. 

Alt indenfor træningsudstyr og maskiner til billige priser

Hos Apuls har vi specialiseret os i alt indenfor alt til din træning, så vi kan tilbyde vores kunder nogle af de bedste produkter til en sundere livsstil. 

Vi ønsker at være din foretrukne forhandler af træningsudstyr, og derfor opdaterer vi løbende med nye modeller. Det gør at vi altid har nogle af de mest populære produkter liggende på lager. Ligeledes holder vi os altid orienteret med branchens trends, så du er sikker på at kunne finde nogle af de nyeste modeller her hos Apuls. Kontakt os endelig, hvis du ligger inde med spørgsmål eller ønsker yderligere information omkring en eller flere af vores produkter. Vi vil også hellere end gerne hjælpe dig med at afdække dit behov sammen med dig.

Er du i tvivl om, hvilken model, der matcher dit behov? Så giv os et kald med det samme. Vores dygtige medarbejdere sidder altid klar til at give dig en personlig service og kompetent vejledning baseret på netop dine ønsker. Vi gør en stor dyd ud af at give alle vores kunder en god og tilfredsstillende oplevelse.

Rigtig god fornøjelse med din træning!

 

dk