Atletikudstyr

 

Hvad er atletik?

Atletik kommer af det græske ord athlos, som betyder konkurrence. I dag er atletik en fællesbetegnelse for sportsdisciplinerne løb, kast og spring. En af grundene til at atletikken er voldsomt populært er fordi, at det er så enkelt at tilgå. Fælles for alle disciplinerne er, at det enten gælder om at løbe hurtigst, kaste længst eller springe længst.

I dag er atletikken en stor del af det moderne OL-program. Men også i antikkens olympiske lege, som i øvrigt ophørte 393 e.Kr., var de utrolig populære. Dog var reglerne for atletik utydelige, og der var i realiteten ingen officielle regler for atletik helt indtil 1866, hvor de første regler dannede forbillede for de officielle regler, som vi kender i dag,

Den første atletik konkurrence med regler blev afholdt i 1850 i England, og først i år 1886 blev den første atletik konkurrence med regler afholdt. I øvrigt på opfordring af Eugen Schmidt og J.P. Müller.

Samme år umiddelbart blev den første atletikforening i Danmark (Foreningen Sport) stiftet. I år 1907 blev Dansk Atletik Forbund stiftet, mens det internationale atletikforbund IAAF (International Amateur Athletic Federation) blev stiftet i 1912.

Hvad angår kvinders deltagelse i atletik, har denne været ikkeeksisterende indtil slutningen af 1800-tallet.  Indtil havde atletik været forbeholdt udelukkende mænd. De første dokumenterede resultater, som kvinder har sat, stammer fra diverse collegestævner i USA.

Først i år 1913 blev verdensmesterskaberne for kvinder afholdt. Det skete i Finland.

 

Kastediscipliner i atletik

Den ene disciplin af atletikken er kastdisciplinen. Det omfatter spyd, hammer- og diskoskast. I Danmark findes også vægtkast.

Hvad angår kuglestød er det en 7,26 kg (mænd og 4 kg (kvinder) kugle, som skal stødes. Kuglen er udover at være tung fremstillet af solidt jern.

Hammerkast består i dag af en kugle, som er spændt fast til en streng af stål. Vægten på denne ’hammer’ er den samme som kuglestød. Måden det foregår på er, at kastet skal udføres inden for den kastering, som er optegnet. Overtræder man ringen, gælder kastet ikke. Man har 5 rotationer.

Spydkast var oprindeligt et spyd lavet af birketræ, hvor man monterede en spids af stål. Dette er som bekendt ikke tilfældet længere, og i tidens løb, har spyddet i atletik gennemgået en forvandling af de større. Materialevalget er i dag meget nøje udvalgt, hvor man især går ind og tænker på aerodynamiske egenskaber. På den måde kan spyddene kastet meget længere end spyddene af birketræ. Qua spyddets form er det i dag ikke tilladt at rotere under tilløbet og i selve kaste øjeblikket. Dette er for at sikre tilskuere og personale.

Der er som bekendt også diskoskast i atletikken. Diskossen er en rund kerne af metal, som enten er omgivet af træ, glasfiber eller plastic. Den vejer enten 2 kg (mænd) eller 1 kg (kvinder). Kastet skal efter halvanden rotation i ringen. Ellers gælder resultatet ikke.

Springdiscipliner i atletik

Denne disciplin omfatter fire discipliner. Nemlig trespring, længde-, stang, - og højdespring.

Fælles for stang- og højdespring, er at atleten skal forsøge at springe over en overligger. Rammer atleten den, falder stangen ned. Det er dog tilladt for atleten at ramme overliggeren 3 gange. Herefter bliver man diskvalificeret. Det kan forekomme at to eller flere atleter slutter på samme højde efter konkurrencen. For at finde vinderen ser man på, hvem som har færrest nedrivninger.

Dog skal afsættet i højdespring ske på én fod. I dag kan de mandlige og kvindelige nemt nå resultater over 5 meter i stangspring. Dette skyldes først og fremmest, at stængerne i dag bliver produceret i glasfiber. I gamle dage blev stangen fremstillet af asketræ, bambus, aluminium eller stål. En anden grund er, at de bløde måtter, man lander på, er blevet en fast del af begge discipliner.

I længde- og trespring udføres afsættet på en planke, og man lander i en grav af sand. Måden man måler springet længde er, at man finder det bagerste punkt i det afsatte mærke i sandet. Igen har deltageren tre forsøg i finalen.

Løbediscipliner i atletik

Når man tænker atletik, vil de fleste også forbinde det med de velkendte løbediscipliner. Prominente navne som Usain Bolt og Jesse Owens har været med til at gøre løbedisciplinen endnu mere populær. De konkurrererede begge i sprintløb kategorien, men der findes faktisk mange flere løbediscipliner i atletikkens verden.

Således findes der spring, mellemdistance, langdistance, hække-og forhindringsløb, når man konkurrerer på banen. Inden for sprint kategorien konkurrerer man på distancer inden for 100 til 400 meter, mellemdistanceløb er fra 800 meter til 1610 meter. Langdistanceløb dækker en distance på mellem 2.000 og 30.000 meter.

En anden meget populær løbedisciplin er hækkeløb, som indendørs er på 60 meter. Udendørs er den henholdsvis 100 og 110, 200, 300 og 400 meter for kvinder og mænd. Udfordringen ligger heri, at der er 10 hække som skal springes over. Indendørs er der kun 5 hække.

Hækkeløb er ikke den eneste løb disciplin, som indeholder diverse udfordringer. Også forhindringsløb er en populær disciplin inden for atletikken. Den løbes oftest på en 3.000 meter distance, og ved hver omgang er der fem forhindringsbomme og en vandgrav.

Derudover ser man også tit stafetløb i forbindelse med diverse atletik konkurrencer. Således bleiver den løbet på 4 x 100 m, 4 x 200, 4 x 400, 4 x 800 eller 4 x 1500 meter.

Fælles for løbekonkurrencerne er, at de sættes i gang med et pistolskud. I sprint og hækkeløb sætter man i gang fra en startblokke, og de må kun løbe i en inddelt bane. Dette er ikke tilfældet i 800 m løb, her kan man frit placere sig på banen – dog kun efter den første kurve er passeret.

 

Sådan tager man tid og foretager måling

I dag anvender man alt afhængig af stævnets størrelse 3 forskellige måder at foretage tid på. Enten via manuelt betjente ure, halvautomatisk tidtagning eller fuldautomatisk tidtagning.

 

De største legender i atletik

Usain Bolt, Jamaica:

En af de mest karakteristiske personer inden for atletikkens verden. Jamaicanske Usain Bolt. Han vandt blandt andet 3 guldmedaljer ved OL i 2008, henholdsvis på 100, 200 og 4 x 100 meter. Alle nye verdensrekorder.

Jesse Owens, USA:

En af de helt store løbestjerner, amerikanske Jesse Owens. Han vandt gulv på 100, 200 og 4 x 100 meter. Derudover vandt han også guld i længdespring. Dette skete alt sammen ved OL i Berlin i 1936. Det behagede ikke den tyske fører Adolf Hitler, at det var en afro amerikansk person, som stjal opmærksomheden fra blandt andet de tyske atleter.

Dick Fosbury, USA:

En helt unik atlet inden for højdespring. I 1968 vandt han med sit karakteriske flop-hop guld. Dette skulle også være endestationen for de meget mere almindelige hop kendt under navnet vælte-spring.

Abebe Bikila, Etiopien:

Den første atlet der formåede at forsvare en titel på maraton distance ved legene. Abebe fuldførte et maraton og vandt gulv – i bare fødder. Ved legene i 1964 vandt han igen gulv på maraton distancen – med løbesko på.

Carl Lewis, USA:

Ligesom Jesse Owens vandt han gulv på 100, 200, 4 x 100 meter og længdespring i 1984. De efterfølgende tre olympiske lege hev han fem guldmedaljer hjem.