% Foråret og vores forårs udsalg er her endelig - UDSALG på alle kategorier %

Tandbeskytter

Beskyttelse af dine tænder er alfa omega, når du dyrker kampsport. Dine tænder er udsatte for slag og stød, og det er elementer, som har brug for ekstra sikkerhed.

Læs mere

Guide til valg af den bedste tandbeskytter til dig

En tandbeskytter er dit bedste sikkerhedsudstyr, når du dyrker MMA, kick boksning eller bokser på ambitiøst niveau.

Du finder udstyret i mange udgaver, designs og farver, og der findes modeller til såvel børn som voksne.

Der vil være individuelle forhold og træningsforhold, som afgør, hvor stort omfang af tandbeskyttelse du har brug for.

Uanset dit træningsniveau kan du med fordel bruge en tandbeskytter til din kampsport. Mange udøvere vælger af rent sikkerhedsmæssige årsager at bruge udstyret til almindelig sparring med makker.

Det er afgørende, at du føler dig tryg og sikker med dit udstyr, så du kan præstere optimalt til din træning og til kampe.

Hos Apuls.dk finder du træningsudstyr- og tilbehør til ethvert behov, så det er muligt for alle at beskytte deres tænder under sport og træning.

Dette skal du vide om tandbeskytter til boksning

Specialdesignet udstyr til beskyttelse af dine tænder er anbefalet at bruge i de sportssammenhænge, hvor du har høj risiko for at pådrage dig tandskader. Ødelagte tænder er ikke kun smertefuldt, det er også forbundet med dyre tandlægeregninger. Derfor kan du spare både penge og smerter ved at anvende tandbeskyttelse, når du dyrker kampsport.

En tandbeskytter er et simpelt stykke sikkerhedsudstyr, som typisk vil være lavet af plast, og som former sig efter dine tænder. Det er et personligt stykke udstyr, som kun du kan bruge.

Der findes 2 typer af udstyret:

  • Enkelt beskytter
  • Dobbelt beskytter

Hvis du har brug for mild grad af beskyttelse af dine tænder, kan du vælge at bruge enkelt beskytterudgaven. Her vil dit produkt kun beskytte tænderne i overmunden. Denne sikrer dig mod skader som følge af, at din over- og undermund støder sammen ved stød på kæbe eller mod hage.

Når du har brug for maksimal beskyttelse af dine tænder, vil det være bedst at vælge dobbelt beskyttelsesudgaven. Dette produkt beskytter både tænderne i overmunden og i undermunden. Dobbeltbeskytteren kan dog give dig udfordringer med at trække vejret optimalt, da den blokerer for normal, dyb vejrtrækning. Derfor skal du sørge for at vælge de moderne udgaver, der er designet med en praktisk funktion, der gør det muligt at trække vejret optimalt uden behov for at åbne kæberne.

I visse professionelle kampsportsgrene kan der være krav om brug af tandbeskytter under kamp. Dog er det frivilligt, om du i amatørsammenhænge ønsker at beskytte dine tænder og undgå risiko for omfattende tandskader med store, økonomiske konsekvenser.

Det er ikke kun i kampsport, at tandbeskyttelse kan være nødvendigt.

Hvilke sportsgrene egner en tandbeskytter sig til? 

Foruden kampsport vil beskyttelse af dine tænder være betydningsfuldt i forbindelse med både ishockey og håndbold. Hvor der i forbindelse med boksning kan være krav om brug af tandbeskyttelse i kampe, lyder anbefalingerne på, at håndboldspillere og ishockeyspillere rådes til at bære udstyret.

Det er ikke kun målmændene i håndbold, som er udsatte for slag på tænderne. Markspillerne kan også være udsatte. Det kan være en stregspiller, som i et angreb har risiko for at blive ramt i ansigtet af en hånd fra modstanderne.

Danmarks Ishockey Union anbefaler spillere at bruge individuelt tilpassede tandbeskyttere. Og de stiller krav om brug af tandbeskyttelsesudstyret til ungdomsspillere, som ikke bærer en heldækkende ansigtsbeskytter.

Tandbeskytter til børn i mange udgaver

Vores tænder er noget af det mest dyrebare, vi har på kroppen. Muskel- og ledskader kan behandles og lindres til optimalt funktionsniveau, og vores hud kan regenerere og gendanne sig selv. Men vi får kun ét sæt tænder, som gerne skulle holde hele livet. Derfor handler det om at passe bedst muligt på dem.

Det skal være muligt for alle sportsudøvere at passe på deres tænder uanset sportsgren og alder. Der findes tandbeskyttelsesudstyr til børn, som er designet til at passe mundstørrelsen på et barn. Det er vigtigt, at du vælger model og udgave i helhold til alder. Derved sikrer du dig den perfekte tilpasning til munden. En tandbeskytter, som ikke sidder optimalt i munden, og som ikke passer tandrækken, skader mere end den gavner.

Junior tandbeskyttere kan anvendes af børn fra 10 år nedefter.

Når barnet fylder 11 år, anbefales det at vælge ”senior” modellerne.

Hvert et aktivt barn skal føle sig godt tilpas med at bære sit udstyr til beskyttelse af tænderne. Du kan finde tandbeskyttelsesprodukter til børn i mange designs og farver. Der findes produkter til både piger og drenge.

Der findes mange forskellige slags juniormodeller, som fungerer på samme måde, som et produkt til en voksen.

Det bedste effekt og virkning af udstyret får du ved at tilpasse produktet i forhold til tandsættet hos det barn eller den voksen, som skal bære beskytteren.

Det kan være en fordel at begynde at bruge tandbeskyttelsesudstyr som barn, da tilvænningen vil komme til at spille en stor rolle senere hen.

Hvordan vedligeholder jeg min tandbeskytter?

Hygiejnemæssigt anbefales det at vælge produkt i hvid eller gennemsigtigt materiale. Med disse farver kan du nemt få øje på urenheder. Det er vigtigt, at du rengør og vasker produktet efter hver gang, det har været i brug. Det har stor indflydelse på din sundhed generelt, at du sørger for at rengøre din tandbeskytter, da den bliver udsat for mange bakterier i forbindelse med anvendelse. Du kan minimere bakteriedannelse i dit produkt ved at børste tænder og bruge tandtråd, før du placerer beskytteren i din mund.

Til mange produkter følger der en lille opbevaringsæske med. Du skal opbevare din tandbeskytter i denne medfølgende æske, så produktet ikke udsættes for unødvendigt snavs og skidt.

Sørg for at dit beskyttelsesprodukt er helt tør, før du lægger den i opbevaringsæsken. Dette minimerer risikoen for bakteriedannelse under opbevaring.

Sådan får du en effektiv tandbeskytter

Effektiviteten af din tandbeskytter er afhængig af, at den passer 100% til dine tænder.

Uanset om du selv har brug for at beskytte dine tænder, eller om du ønsker at beskytte dine børns tænder, er det en god idé at vælge de produkter, hvor du selv skal tilpasse produktet til et tandsæt. Herved opnås den perfekte tilpasning og dermed den optimale virkning og største beskyttelse af tænderne.

Når du skal forme dit produkt efter dine tænder, skal du have blødgjort materialet. Du kan følge denne vejledning til at forme din effektive tandbeskytter:

  • Læg dit produkt i blød i kogende vand i cirka ét minut. Det anbefales at bruge en gryde til formået, så du har mulighed for at undgå, at produktet rører siderne, da den kan smelte fast hertil. Du kan bruge en ske til at røre forsigtigt rundt i gryden med.
  • Efter ét minut skal du tage produktet op og kort skylle det under en kold, rindende vandhane. Herefter er dit produktet klar til at blive sat op i munden på tænderne.
  • Sørg for at produktet passer til munden og bid tænderne sammen. Det er en god idé at skabe undertryk i munden ved at suge, mens produktet tager form. Med en finger kan du trykke på læberne, så du sikrer dig, at produktet også tager form efter dit tandkød.
  • Der vil cirka gå 30 sekunder, før din tandbeskytter er størknet og klar til at komme i en skål med koldt vand.

Der kan være forskel på, hvilket materiale dit produkt er lavet af. Derfor kan der være brug for en længere kogetid end de vejledende 60 sekunder.

Hvis produktet føles helt forkert i munden, kan den tåle at blive støbt om igen.

Der vil dannes bakterier på dit produkt, og hygiejnemæssigt er det vigtigt, at du udskifter dit beskyttelsesprodukt minimum én gang om året. Bruges den ugentligt, anbefales det at udskifte hyppigere.

Markedet for beskyttelsesudstyr til tænderne er bredt, og der findes mange forskellige producenter på markedet. Når du vil have et effektivt produkt, skal du købe udgave og model i forhold til alder og størrelse.

Hvis du er i tvivl om den korrekte størrelse, når du skal vælge produkt, skal du hellere vælge en for lille end en for stor model.

Find den bedste tandbeskytter til dine behov i dag hos Apuls.dk og skån dig selv eller dine børn for alvorlige tandskader.