Disse lækre cookies er især meget populære i USA. De er søde og ultra sprøde. Perfekte at servere i julen. Da de er drysset med kanel smager og dufter de af jul – og så bliver det ikke meget bedre.
Hver lille biscotti indeholder kun 43 kalorier og 2 g fedt.
Forberedelse: 10 minutter | Tilberedning: 55 minutter
Ingredienser til biscotti
- 4 æggehvider
- 1 æg
- 170 g + 2 spsk rapsolie
- 1 tsk vaniljeekstrakt
- 200 g sukker
- 400 g mel
- 64 g chocolate chips
- 2 tsk bagepulver
- ½ tsk kanel
- ¼ tsk salt
Ingredienser til topping
- 100 g sukker
- 1 spsk kanel
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 180 grader og gør en bageplade klar med bagepapir.
- Pisk æggehvider, æg og olie sammen i en stor skål ved en håndmikser.
- Tilsæt vanilje og sukker og pisk det godt.
- Bland mel, chocolate chips, bagepulver og salt i indtil dejen er samlet (må ikke piskes for meget). Anbring dejen i køleskabet i 30 minutter.
- I en lille skål blandes topping ingredienserne – sukker og kanel.
- Opdel dejen i 4 portioner. Form hver del til et brød, 5 cm bred, 2,5 cm højt og 25 cm langt. Placer brødene 5 cm fra hinanden på bagepladen. Drys hvert brød med lidt af toppingen (kanel/sukker) på toppen.
- De bages i 30 minutter indtil de er gyldenbrune. Tag dem ud af ovnen og flyt brødene over på et skærebræt. Skær brødene på tværs i ½ cm tykke skiver. Læg skiverne tilbage på bagepladen. Drys skiverne med toppingen (kanel/sukker).
- Sæt skiverne tilbage i ovnen og bag i 12 minutter. Vend dem og drys igen toppingen på og bag i yderligere 12 minutter eller indtil de er helt sprøde.
Der skulle blive 100 små biscottier ud af denne opskrift.
Fakta
Biscotti er tobagte italienske småkager der laves ved først at bage som brød og derefter skære brødet i skiver og bage dem. Italienerne elsker at bruge dem som en dryppekage til vin.
Fordel
Forskning har knyttet kanel til at hjælpe med at reducere blodsukker-, kolesterol- og triglyceridniveauer hos mennesker med type 2-diabetes.
Opbevaringstip
Opbevar biscottierne i en lufttæt beholder. De forbliver friske i mindst en måned – hvis du altså ikke har spist dem inden da!
Næringsindhold
Kalorier |
43 kcal |
Fedt |
1.7 g |
Protein |
1 g |
Kulhydrater |
7 g |
Kostfibre |
0 g |
Sukker |
4 g |