Køb roligt alle dine julegaver nu - vi har 365 dage returret

Optimer din sundhed med grin

Af blogger: Henriette Laugesen

Humor demonstrerer både overskud og seriøsitet. Derudover sikrer latter din sundhed, både den fysiske, psykiske og sociale sundhed. Så selvom det er krisetider er der kun gode grunde til at finde smilet frem. Bekymringer gør i modsætning til latter intet godt for dig.

Latter fjerne bekymringer
Når vi mennesker trækker på smilebådene og udstøder klukkende lyde, håndterer vi livet og dets kringlede forhindringsbane. Humor giver faktisk afløb for bekymringer. Dette er hvad en humorforsker i sine studier har fundet frem til. Vi benytter humor til at komme af med både negative og positive energier, der hober sig op i kroppen. Ved hjælp af latter får vi afløb og forløsning for det.

Det sker når vi griner
Humor og latter har i sig selv positiv effekter på både krop og hjerne. Og der er især tre ting, som markerer sig i forskningen af humor og latter. Når vi griner frigives der store mængder af stoffet immunoglobulin. Det styrker dit immunforsvar og fungerer som antistof imod infektioner i kroppen. Latter får kroppen til at udsende endorfiner i kroppen. Disse virker smertelindrende på din krop. Derudover giver de dig energi og efterlader dig med en følelse af lyst og succes. Det sidste stof, som kroppen frigiver er serotonin. Det er det stof, som findes i lykkepille. Det gør dig altså naturligt glad for livet.

Humor fjerner ensomhed
Ensomhed, lavt selvværd og manglende sans for humor er sammenhængende faktorer. Det viser forskning. Humor markerer, at du ønsker samvær med andre. Det signalerer til andre, at du er åben for henvendelse og relation, og at du gerne vil dele din livsglæde med andre. Når du griner med andre bliver jeres sociale forhold bedre samtidig med at du bliver sundere. Der er derfor ingen grund til ikke at slippe den gode humor og medfølgende latter løs.

dk