Sprøde kikærte snacks

Det er ikke altid nemt at finde sunde snacks, men denne opskrift sørger for noget der er lækkert og nemt. Godt med fibre og protein.

Ingredienser:

1 dåse kikærter

1 spiseske kokosolie

1 spiseske krydderier fx, chili og paprika

½ teske salt

Fremgangsmåde:

Kikærterne drænes for vand og duppes med køkkenrulle. Herefter hældes de drænede kikærter i en frysepose med kokosolie og krydderier og rystes til alle kikærterne er dækkede til.

Kommes på en bageplade beklædt med bagepapir i et jævnt lag og bages midt i ovnen ved 200 grader til de er sprøde. Her er de bagt 12 minutter, rørt rundt, bagt yderligere 12 minutter, rørt rundt igen, 8 minutter, rørt rundt og slutteligt 8 minutter. I alt 40 minutters bagetid. Skal køle ned til stuetemperatur inden servering for bedste resultat.