Selvom du er glad for at træne, kan det til tider være svært at finde motivationen. Der er mange måder, hvorpå du kan motivere dig selv, men du ved kun selv, hvilke metoder, der virker bedst for dig.
Med de rigtige metoder kan man faktisk opnå at træningen bliver en helt naturlig del af hverdagen, og at man slet ikke kan undvære sin træning. Men det kræver, at du vil træne og at du prioriterer din træning. Hvis du træner halvhjertet, er det næsten dømt til at gå i vasken. Så find ud af, hvorfor det er du gerne vil træne, og hold fast i det og brug det til at bevare motivationen. Det stærkeste vi har, er vores mindset og vilje.
Der findes mange metoder til at opretholde motivationen, og vi vil her kommer med 7 tips til at gøre din træning sjovere, så din motivation bevares.
Afsæt faste tidspunkter hver uge, hvor du skal træne, uanset træningsform. Skriv dette ind i din kalender således, at du laver en ”skriftlig aftale” med dig selv. Hvis du ikke gør dette, vil du højst sandsynligt heller ikke prioritere træningen, glemme den eller lave andre aftaler.
Det optimale ville være at tage direkte fra arbejde til træning og gøre din træningstaske klar fra om morgen, så den er lige til at tage med. Når du først kommer hjem og skal pakke taske, så er det for nemt at blive distraheret af andre ting eller at sofaen sluger dig. Kom bare afsted med det samme!
Det er altid super vigtigt at sætte realistiske mål, uanset træningsform. Hvis vi tager løb som eksempel: Hvis du har svært ved at løbe fem kilometer, så sæt dette som mål, men lav delmål over de kommende måneder, indtil du kan nå dit mål. Lad være med at piske dig selv eller presse dig selv for meget, fordi dette kan også gøre, at du mister motivationen og ikke lykkedes med at nå dit mål.
Nyt eller tilfredsstillende træningsudstyr til din træning kan forøge din motivation markant. En ny tennisketsjer, et pulsur, et par nye løbesko, ny musikafspiller eller en cykelcomputer. Det rette træningsudstyr gør også din træning nemmere og mere bekvem, hvilket gør at du kan rette dit fokus mod træningen.
Hvis du har en træningsmakker så er det også nemmere at komme ud af døren. Folk som træner sammen har nemmere ved at vedligeholde deres træning. Hvis du træner alene, kan det nogle dage være en kamp, at komme ud af døren. Med en træningsmakker har du en forpligtelse, og en træningsmakker kan også gøre at du presser dig selv yderligere, fordi man kan have små interne konkurrencer.
Hvis man har været rigtig god til træningen, har man også en tendens til at ville belønne sig selv efterfølgende. Det er også en fremragende idé, denne belønning skal dog ikke være i usunde fødevarer som slik, pizza eller lignende. Forkæl dig selv med et par sko, trænings-gadgets eller et lækkert sundt måltid! Pas dog på med at købe nyt udstyr efter enhver succesfuld træning - det vi pengepungen ikke blive glad for.
Download og fyld din musikafspiller med alle dine yndlingssange eller lyt til din ynglingslydbog. Du kan streame serier eller time din træning med, hvornår en god film bliver vist i tv’et. Det handler om at gøre det sjovt for dig selv sådan at motivationen bevares på et højt niveau.
Hvis du ikke er stor fan af at træne i fitnesscentret, men gerne vil være sund og træne, så skal det ikke være en forhindring. Du kan nemlig sagtens få motion på alternative og sjove måder.
#1 Gå en tur i parken med en ven eller din hund. Sørg dog for at gå i et rask tempo.
#2 Tag med dine venner ned i parken, hvor I kan spille fodbold eller kaste med en frisbee. Det er faktisk sjovere, end det måske lyder.
#3 Efter du har spist om aftenen, kan du gå en tur i stedet for at smide dig foran tv'et eller i sofaen med computeren på skødet.
#4 Udvælg et område eller en rute, som du altid har haft lyst til at udforske, og gå så ruten rundt. Den samme rute kan godt blive kedelig i længden, og ved at planlægge nye ruter og udforske områder du ikke kender, bliver det mere spændende.
#5 Sæt dit ynglingsmusik på, og dans rundt i din stue i 15 minutter. Det er både effektivt, men også utroligt sjovt. Mange synes at det kan være grænseoverskridende, men indenfor hjemmets fire vægge kan du give den maks gas, der er alligevel ingen, der kan se dig. Gør det der falder dig ind. Det behøver hverken at være smart eller pænt.
#6 I stedet for at tage bilen på arbejdet eller studiet, så hop på cyklen. Og hvis du skal handle senere på dagen, så gå og bær dine indkøb hjem for at styrke dine armmuskler.
#7 Udnyt reklamepauserne i tv'et til at lave f.eks. planken, mavebøjninger m.v. Det er en enorm smart del af din dag at træne, fordi du alligevel er irritreret over de mange reklamepauser.
#8 Køb en hulahopring og se, hvor mange du kan lave. Bliv ved, og slå din egen rekord.
Prøv dig frem og find ud af hvad der fungerer for dig. Generelt kan variation være en stor motivatonsfaktor, da vi kommer til at kede os af at lave det samme hele tiden. Men husk at meget af motivationen også kommer fra dit mindset og din vilje. Så hvis du virkelig vil træne, så skal du også nok få det gjort.