JANUAR UDSALGET er i gang - Tilbud gælder kun så længe lager haves

Hulahopring

Er du på udkig efter en hulahopring i topkvalitet? Så behøver du ikke lede meget længere. Her hos Apuls forhandler vi et bredt udvalg til ethvert behov. Udforsk dine mange muligheder lige her på siden og find den, der matcher dine ønsker til en god pris.

Læs mere
Sorter efter:

Derfor skal du træne med Hulahopring

Hulahopringen er blevet ekstrem populær blandt mange mennesker og kan også findes i de fleste fitnesscentre. Der er flere og flere, der bruger den som træningsredskab -og ikke uden grund. Den er nemlig både et effektivt og sjovt redskab, der kan anvendes af både øvede og nybegyndere, som ønsker en underholdende og alsidig træningsform. Hvis du træner jævnligt og intensivt vil du oftest opleve øget forbrænding og styrke din coremuskulatur markant.

Når du træner med hulahopringen styrker du desuden både din koordination og mobilitet mellem kroppens muskler, når du svinger den omkring hofterne. Samtidig forbedrer du din form og kan opnå øget styrke i dine dybtliggende mavemuskler. Ringen kan både bruges hjemme i stuen, men det kan også anbefales at gå ud i haven og svinge ringen rundt, hvor der er god plads og frisk luft.

Træning med hulahopring er også rigtig god balancetræning og kan forbedre din kropholdning betydeligt, fordi din coremuskulatur bliver aktiveret og dermed på sigt også stærkere. Det kræver god balance og en stærk koordinationsevne at få den til at køre rundt om hofterne og derfor styrker du ligeledes din balance og koordination.

 

Fordele ved at træne med hulahopring:

 

  • Øget styrke i hele coremuskulaturen, herunder mave, ryg og talje.
  • Forbedret balance- og koordinationsevne
  • Effektiv konditionstræning
  • Øget forbrænding
  • Forbedret kropsholdning

 

Sådan træner du med Hulahopring

Det er nemt at komme i gang med at træne effektivt med hulahopringen. I starten kan det godt være lidt udfordrende at skulle svinge hofterne på en bestemt måde, men når du først har styr på teknikken går det som en leg. Det gælder især for mænd, der ofte er stive i kroppen og som ikke er vant til at svinge hofterne. Derfor kan kvinderne oftest have nemmere ved at komme i gang med denne form for træning, men fortvivl ej, hvis du er mand – alt begyndelse er svær.

Udfordringen ved træning med hulahopring ligger i at holde ringen kørende omkring livet, så den ikke falder ned. Her gælder der om at finde den helt rigtige teknik og sving i hofterne, så du hele tiden holder ringen i bevægelse. Her kan det være en god idé at sætte noget lækkert og rytmisk musik på, som du kan svinge i takt til. Det er desuden også med til at motivere dig, hvis din yndlingssang spiller i baggrunden.

Det, at du hele skal tiden skal holde ringen i bevægelse er med til at sikre en effektiv energiforbrænding og forbedring af din kondition. Alt efter din vægt, alder og intensitet kan du forbrænde op til 600 kalorier i timen.

 

Find den rigtige teknik                                  

 Den rigtige teknik ligger omkring mave- og hofteregionen. Her gælder det om at spænde op i hele coren, mens du står med let bukkede ben. Som nybegynder vil du hurtig få en fornemmelse af hulahopringen og dens bevægelsesmønstre, så du hele tiden er i stand til at gribe ringen og kører den hurtigt videre. Mist ikke modet, hvis du i starten ikke kan holde den kørende i længere tid. Sørg derfor også for at du har god plads til at træne på, så dette ikke generer dig.

For at sikre at du får en sjov, varierende og ikke mindst udfordrende træning er det vigtigt at du udarbejder og fastlægger et solidt træningsprogram, der består af forskellige øvelser. Det er afgørende, at programmet indeholder intervaller, så du kan give den fuld gas og for alvor få pulsen op, når du svinger med hofterne. Hvis du vil have den optimale træning ud din hulahopring er sådan et program derfor nødvendigt og vil være medvirkende til opnå synlige og mærkbare resultater.

Et effektivt træningsprogram kan f.eks. bestå af 5-10 min. hurtig opvarmning og derefter 30-40 min. intensiv træning bestående af varierende intervaløvelser. Der findes et bredt udvalg af øvelser med hulahopring, der kan gøre din træning spændende og som sørger for, at du får trænet kroppen godt og grundigt igennem. Er du nybegynder, er det vigtigt, at starte din træning med korte intervaller, da musklerne skal have en chance for at vende sig en ny form for træning.

 

Hvilken Hulahopring skal du vælge?

Det som adskiller den klassiske hulahopring og træningshulahopringen er vægten, hvor træningshulahopringen er væsentlig tungerere. Det er vægten, der er med til at trimme din krop og give dig en effektiv omgang træning. Vægten er med til at give mere modstand og på den måde, skal du højere grad aktivere dine muskler, når du bruger en træningshulahopring. Derudover er den klassiske oftest fremstillet i plastik, mens træningshulahopringen er produceret i et komfortabelt skummateriale.

Når du skal vælge den rigtige ring til træning, er det vigtig at finde den rigtige vægtbelastning, der passer til dig. Den typiske vægt ligger imellem 1,5 kg og 2 kg. Den rigtige vægtbelastning afhænger også af din kropsvægt. Som tommelfingerregel siger man at, hvis du vejer over 60 kg, bør du vælge en på 1,8 kg, mens personer under de 60 kg anbefales at benytte træningshulahopringe på omkring de 1,5 kg.

Som nybegynder bør du altid starte med en lettere vægtbelastning og derefter øge vægten og sværhedsgraden gradvist, når du har styr på teknikken og vænnet dig til den. Har du konditionen i orden anbefales det, at du vælger en 2,2 kg hulahopring for optimal træning.

  

Find din næste Hulahopring her hos Apuls

Her hos Apuls finder du et spændende udvalg af høj kvalitet. På siden her finder du solide hulahopringe med forskellig vægtbelastning og fra nogle af markedets bedste og mest populære brands. Gå på opdagelse i vores udvalg og find lige netop den, der matcher dine ønsker og behov. Vi forhandler ringe til ethvert behov og samtidig til attraktive priser. 

Vores hulahopringe er produceret i holdbare og slidstærke materialer med fokus på komfort, ergonomi og kvalitet. De er fremstillet i solidt skummateriale, der gør dem behagelige at holde om. Hulahopringene er praktiske og nemme at have med på farten, så du altid har din nye bedste trænings-buddy lige ved hånden. Alle vores modeller kan adskilles og opbevares let. At hulahopringene kan adskilles har også den store fordel, at de er lette at transportere. Der er derfor ingen undskyldning for at komme i gang med denne træningsform hurtigst mulig.

Kom godt i gang med træningen med en god træningsring her fra Apuls. Dyk ned i vores sortiment og bestil dit nye træningsredskab allerede i dag. Vi vægter kvalitetsprodukter, hurtig levering og professionel kundeservice højt, og du er derfor altid i gode hænder her hos os. Hos Apuls har vi specialiseret os i alt indenfor træningsudstyr og træningsmaskiner, så vi kan tilbyde vores kunder de bedste løsninger til en sundere livsstil.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information omkring vores forskellige produkter.

 

God fornøjelse med din træning!

 

dk